Læs om iransk Kurdistan.

Af Hejar Dashti

Mange af jer har sikkert hørt begreberne Rojava, Bashur, Bakur, og Rojhelat. Jeg vil i dette skriv have fokus på Rojhelat.

Begrebet Rojhelat finder sin oprindelse i det kurdiske sprog. Roj betyder sol, og Helat betyder opgang. Dvs. Solopgang. Solen står op i øst, derfor er Rojhelat også en betegnelse for øst.

Kurdernes land, Kurdistan, er delt mellem Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien. Den østlige del af Kurdistan ligger i nuværende Iran, derfor kalder man den del for Rojhelat, Øst Kurdistan, Iransk Kurdistan, Kurdistan i Iran – kære barn har mange navne. Rojhelat omfatter alle de landområder i Iran, som består primært af kurdere, og kurderne betragter det som deres.

Rojhelat er en Region i det vestlige Iran med en befolkningstal på ca. 8-10 millioner, anslået til at være 11-15% af Irans befolkning. Man bruger et ca. tal, da regeringen i Iran ønsker ikke at komme med det korrekte tal, og forsøger hele tiden på at underdrive kurdernes antal i landet.

Rojhelat har et areal på ca. 111.705 kvadratkilometer bestående af de fire vestlige provinser Kermanshah (24.998 kvadratkilometer) Ilam (20.133 kvadratkilometer), Urmiye (37.437 kvadratkilometer) og Kurdistan (29.137 kvadratkilometer). Arealet er ca. 2,5 gange større end Danmark.

Udover de ovennævnte så bor der ca. 1,5 millioner kurdere i Khorasan provincen – mest kendt som Khorasani kurdere. De har oprindelse i den nordlige dele af Rojhelat, og blev tvangsflyttet af Shah Abbas i 1588- 1629. Det var dels for at svække kurderne, da de hele tiden var i oprør mod centralregeringen, men også for at beskytte Irans grænser mod fjenden. Kurdere er gode krigere, og vil gøre alt for at beskytte deres familier, og da familierne er bosat i grænseområdet, vil det også betyde en beskyttelse af grænsen.

Sproget er kurdisk, men man bruger forskellige dialekter af sproget. I den nordlige del af Rojhelat taler man Kurmanci, i midten taler man Sorani, og i syd taler men Gurani, Kalhori og Hawrami. Kurdere med disse dialekter kan til tider have svært ved at forstå hinanden, da de har samme oprindelse, men har udviklet sig i forskellige retninger. Det kan være svært, men ikke umuligt.

Rojhelat-kurdere er for det meste sunnimuslimer (ca. 66%), men der er også andre religiøse retninger såsom, shiamuslimer 27%, oprindelige religioner og mindretal 6% (Yarsan, Yazidis), kristne og jøder.

I Rojhelat, udover kurdere, så bor der også andre befolkningsgrupper såsom armenier og azeri-tyrkere.

Nu kender du begrebet Rojhelat, og du ved hvad det betyder. Derudover har du også fået en del oplysninger omkring de kurdere, der betragter sig selv som Rojhelati-kurdere. Du ved, at de kan komme fra forskellige trossamfund, og at de kan tale forskellige dialekter af kurdisk.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer