Læs fakta om det armenske folkemord her på 97 årsdagen for udrensningen af armenierne.
Hvad skete der under det Armenske Folkemord?
Op mod én million armeniere døde ifølge internationale forskere i 1915, da det osmanniske rige deporterede armenierne. Mange armeniere døde af tørst, sult og udmattelse under de månedlange vandringer i den syriske ørken, som de blev sendt ud på, hvor uddelingen af mad og drikke med vilje blev holdt på et minimum. Samtidig blev armenske ledere systematisk forfulgt og henrettet. Tyrkiet siger, at der godt nok døde omkring 300.000 armeniere, men at det skete som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde. Ankara afviser at der var tale om noget folkemord.
Hvorfor vil Tyrkiet ikke anerkende folkemordet?
1- Det østlige Tyrkiet havde indtil 1915 en stor koncentration af armeniere. Efter at armenierne blev dræbt, beslaglagde den tyrkiske stat deres jord. Derfor vil de nye ejere af tidligere armensk jord ganske enkelt ikke tale om fortiden, fordi de nu sidder på deres ejendom. Tyrkerne frygter at en anerkendelse af folkemordet vil medføre territorialt krav på tidligere armenske områder.
2- Ligeledes frygter Ankara at folkemordsofrenes efterkommere vil kræve økonomisk kompensation, hvis først man anerkender folkemordet.
3- Tyrkiet frygter, at dets nationale ære og selvforståelse vil blive besudlet ved en anerkendelse. Ifølge denne selvforståelse har tyrkerne aldrig begået forbrydelser mod andre folk, fordi ”de ikke er blevet præsenteret for anden historiefortælling end sig selv som ofre og som dem, det også gik udover. Benægtelsen er ikke nødvendigvis politisk strategi, men også udtryk fro at de ikke kender andre historier. ”Hvad er det, jeg skal anerkende, som jeg ikke ved noget om?,” siger Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-ekspert fra Kbhs universitet.
Hvad var kurdernes rolle i det armenske folkemord?
”Kurdere var både gerningsmænd og redningsmænd. Nogle kurdere valgte eller følte sig tvungne til at deltage, andre strittede imod, ” som den danske historiker Matthias Bjørnlund siger.
Der er eksempler på kurdere, som reddede armeniere og optog dem i familien, især kurderne i Dêrsim-regionen. Omvendt var der kurdere under Hamidiye Regimentet, som plyndrede og massakrerede armenierne.
Hvad med tyrkerne?
De hovedansvarlige for armeniernes død var det Osmanniske Rige og de tre Pasha’er, Enver, Talat og Cemal Pasa. Men der er også eksempler på tyrkere, der strittede imod. Tyrkiske guvernører i Ankara, Kastamonu og Yozgat, Malatya, Izmir og Aleppo måtte fjernes fra deres poster, da de nægtede at deltage i folkemordet. Aleppo’s guvernører Jalal forsøgte at forhindre deportationerne.
Er der fremskridt i Ankaras holdning til folkemordet i dag?
Armenierne kunne i sommer 2010 for første gang nogensinde i Tyrkiets historie holde en messe i den historiske, armenske Akhtamara-kirke i Østtyrkiet. Armenien og Tyrkiet skrev i marts 2010 under på, at de vil normalisere forholdet til hinanden og at de vil etablere en historiekommission, der skal undersøge, hvad der skete i 1915. Samtidig er tabuet om folkemordet i Tyrkiet delvist blevet brudt og man kan tale åbent om det, om end man må skrive folkemord i anførselstegn. Men Tyrkiets premierminister Erdogan nægter som tidligere regeringer også at anerkende folkemordet og journalister kan ikke frit skrive om folkemordet uden at komme i klemme i det juridiske system.
