Historien om imam Hussein og martyriet i Karbala.
Der er cirka 2000 kurdiske shiamuslimer i Danmark. Hvad går shiaislam ud på?
Mange har måske set billeder af Ali, Hussein og de 12 imamer.
De er profeten Muhammeds familie og kaldes for Ahl al-Bayt (Husets folk).
Ved profeten Muhammeds død i 632 skulle lederskabet af det muslimske samfund (al-umma) overgå til kaliffen, altså efterfølger for profeten. Muhammed efterlod sin tilhængerskare uden nogen formel efterfølger, ifølge sunniislam.
Shiaislam derimod mener, at Muhammed i Ghadir Khumm mellem Mekka og Medina i det nuværende Saudi-Arabien holdt en prædiken inden sin død, hvor han favoriserede Ali og indirekte udpegede ham som sin efterfølger.
Men en endnu større gruppe mente, at Muhammeds svigerfar, Abu Bakr, burde blive efterfølger. Denne gruppe blev til sunnimuslimerne, da profetens tradition, Sunnah, har stor betydning.
Den anden gruppe mente derimod at fætteren og svigersønnen Ali skulle være den nye leder og blev til shiamuslimerne, ”shi’at Ali”, Ali’s støtter.
Abu Bakr blev valgt til kalif og det, der senere kaldtes sunnimuslimer, vandt altså striden, der markerer at det muslimske trossamfund var delt for første gang. Langt de fleste muslimer er nemlig sunnimuslimer (85-90%) og kun et lille mindretal (10%) er shiamuslimer.
Yazid (646-683) søn af Muawiya søn af Abu Sufyan tilhørte en familie, hvor Sufyan havde forfulgt Husseins farfar profeten Muhammed i Mekka, Muawiya havde haft en konflikt med Husseins far den 1. imam Ali og den 2. imam Hassan og Yazid forfulgte den 3. imam Hussein.
Da Ali døde i 661, tog guvernøren i Damaskus, Muawiya magten og gjorde Damaskus til hovedstad i det islamiske rige. Men Alis søn, imam Hassan mente nu, at kalifposten skulle tilgå ham.
For at undgå borgerkrig mellem Muawiyas hær og Imam Hassans tilhængere, indgik sidstnævnte en aftale med Muawiya. Den gik ud på, at Hassan ville få magten, når Muawiya døde samt, at Muawiya ikke skulle udpege sin søn Yazid som næste kalif. Senere blev Hassan forgiftet og døde. Et dødsfald, der tilskrives Muawiya og hans familie, omend det står uklart, hvem der stod bag.
Muawiya kørte nu sønnen Yazid i stilling som den næste kalif, hvilket den 3. imam Hussein betragtede som aftalebrud. Muawiya krævede, at alle skulle sværge troskab til Yazid før hans død.
Yazid begyndte at forfølge profeten Muhammeds familie (ahl al-bayt), som sværgede ed til Hussein.
Hussein og hans tilhængere flygtede nu fra by til by. Mange steder anerkendte de dog Yazid. Men i byen Kufa i det sydlige Irak støttede mange borgere og sheiker Hussein. Hussein sendte sin fætter Muslim Ibn Aqeel til Kufa for at sikre sig, at de virkelig ville huse ham, hans familie og slægtninge, samt støtte ham i kampen mod Yazid.
Muslim så Kufanernes vilje til at bakke op om Hussein og sendte ham et brev og fortalte, at han kunne samle sin nærmeste og komme til Kufa. Derefter drog Hussein og hans nærmeste i 680 afsted mod Kufa og slog lejr længere nordpå, tæt på byen Karbala.
Yazid sendte sin hær på flere tusinder kampklare tropper afsted.
Umayyade-kalifatets overlegne hær belejrede den 54-årige Hussein og hans følgeskare bestående af 72 familiemedlemmer og nære slægtninge, heriblandt kvinder og børn.
Yazids mænd blokerede for Hussein og hans folks adgang til Eufrat-floden, så de ikke kunne få mere vand. I de næste 10 dage udbrød der kampe. Hussein prøvede at overtale modstanderens hær til at vende om, men til ingen nytte.
På et tidspunkt kom Hussein ud med sit spædbarn Ali Askar for at bede om vand.
Hussein sagde: ”O folk! I myrdede min husstand og alle mine ledsagere undtagen dette tørstige nyfødte barn, der er ved at dø! Giv ham noget vand!”
Hæren var splittet. Nogle ville give barnet vand, mens andre ikke ville. Hærens overhoved Omar ibn Sa´ad beordrede soldaten Harmala til at skyde en pil efter barnet og myrde det, hvilket han herefter gjorde.
Efter ti dage var det overstået og slaget havde kostet næsten alle Husseins folk livet, heriblandt 35 børn, fem ældre, et spædbarn og en del kvinder også. Resten blev taget til fange af hæren. Hussein selv blev gennemboret af pile.
Få turde dog direkte være årsagen til Husseins død, fordi han trods alt var Muhammeds barnebarn. Til sidst var der Shimr ibn Thil Jawshan, søn af fattig gedehyrde, der satte sig på Hussein og huggede hans hoved af med en dolk. Husseins hoved blev bragt til Yazid i Damaskus.
Siden har tilhængere opført Imam Hussein-moskéen i Karbala, som ifølge traditionen indeholder Husseins grav.
Den dag i dag er ”Yazid” et bandeord blandt shiitter, der ofte bruges om islamistiske sunnimuslimer. Simpelthen i vrede mod, at Yazid dræbte Hussein.
