Hozan Dîno udkommer snart med musikvideo om Roboskî-massakren.
I aftenskumringen få dage før nytår, den 27. december 2011, bevægede knap 40 mænd og drenge med tungt belæssede muldyr sig af den stenede vej fra landsbyen Roboskî i det sydvestlige Tyrkiet over bjergene til Irak.
De havde hentet kolonialvarer og så mange dunke med benzin, som de og dyrene kunne bære og var nu på vej hjem.
Trods nyligt skærpede regler og bødestraffe for smugleri er det ikke et unormalt syn, at landbyboere tager turen over bjergene til Irak.
Det var den mindre gruppe, der dannede fortrop, der først hørte militærflyene. Det havde de også gjort, da de krydsede grænsen samme eftermiddag, men ikke lagt så meget i det.
Den første bombe kom som et chok. Sneen og mørket slørede sigtbarheden, og bjergtinderne blokerede udsynet, så det var først ved det øresønderrivende brag og den voldsomme varmebølge, at bagtroppen på omkring 15 mand, der var sakket omkring 200 meter bagud, forstod, hvad der var ved at ske.
Efter årtier med træfninger og voldelige konfrontationer mellem de tyrkiske myndigheder og den kurdiske befolkning fandt mændene det usandsynligt, at der kunne være tale om et tragisk uheld. De var under angreb.
Mændene slap muldyr og dunke og flygtede fra projektørlyset fra de omkredsende helikoptere. De fleste søgte tilflugt under nærliggende klippefremspring, og herfra ringede de panikslagne hjem til landsbyen.
Omkring 40 minutter senere faldt den næste bombe. Den ramte med en sådan kraft, at klipperne løsrev sig og knuste deres kroppe.
Tre mænd overlevede bombardementet, men 34 mænd og drenge – enkelte ned til 13 år – blev dræbt.
Stort set alle Roboskîs 3000 indbyggere mistede et familiemedlem den nat i december.
