Den 21. april stillede Holger K. Nielsen, folketingsmedlem for SF et §20 spørgsmål til udenrigsminister Lene Espersen, om regeringen vil styrke de økonomiske og politisk forbindelser med irakisk Kurdistan.

”Den kurdiske region i Irak er på mange måder en succeshistorie. Inden for rammerne af den irakiske forfatning er der skabt et vidtstrakt selvstyre med en kraftig økonomisk udvikling og en sikkerhedssituation, som er langt bedre end i resten af Irak.

Desværre har Danmark ikke interesseret sig særlig meget for regionen, hvilket forekommer at være en fejl. Et mere autonomt Kurdistan kan få stor geopolitisk betydning, og der er store økonomiske muligheder i regionen. Med den skabte politiske autonomi er der grundlag for mere specifikke samarbejdsrelationer.

F.eks. har Sverige netop oprettet et diplomatisk konsulat i regionen, og den danske regering burde overveje det samme. Under alle omstændigheder bør regeringen overveje, hvordan den kan spille en mere aktiv rolle i denne del af Irak”,  siger Holger K. Nielsen i begrundelsen for at stille spørgsmålet.

Sammen med folketingsmedlemmerne Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Søren Søndergaard (EL), Mogens Lykketoft (S), Özlem Cekic (SF) og Pernille Frahm (SF) var Holger K. Nielsen i foråret 2010 i Erbil, på foranledning af en invitation fra den kurdiske regionalregering.

kilde: www.ft.dk (folketingets hjemmeside)

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer