I en video ses fire personer lægge den 39-årige kvinde fra iransk Kurdistan ned uden for Asylcenter Avnstrup. Imens bliver hun fastholdt af civilklædt politi, som prøver at sætte hende og hendes to børn på et fly tilbage til Iran.
Der var forlydender om, at hun imod sin vilje fik en beroligende sprøjte i halsen.
Det afviser Hjemrejsestyrelsen dog overfor Ekstra Bladet. Styrelsen skriver, at der “ikke blev indgivet nogen former for medicin til den pågældende kvinde eller de to børn.”
Den kurdiske kvinde hedder Ghadam, er 39 år og kom til Danmark fra Tyrkiet i 2015. Hun stammer fra Serpêlî Zehaw i iransk Kurdistan. De danske myndigheder fandt ikke hendes forklaring overbevisende og afviste hendes asylsag flere gange. Hun har boet i syv år som afvist asylansøger i Danmark og har to tvillingedrenge på 10 år og en søn på halvandet år.
Se video, hvor hendes mand og søn udtaler sig. Den er lavet af Sebastian AT Diaco.