Flere hundrede mindedes sangeren Heme Ceza i MusikTeatret Albertslund.

Af Alan Hasso
Billeder: KurdanTV

Som bekendt døde den kurdiske sanger, og tidligere partisan Heme Ceza 1. oktober, efter længere tids kamp mod kræft. Han blev 63 år. I søndags mindedes cirka 500 mennesker den afdøde sanger i MusikTeatret Albertslund.

Ved mindehøjtideligheden i Albertslund nævnte flere af talerne den afdøde sangers fortid som kurdisk guerilla, ligesom der i baggrunden kørte et slideshow med billeder af Heme Ceza’s tilværelse i de kurdiske bjerge. Der blev også holdt 1 minuts stilhed, til ære for sangeren. Blandt de fremmødte var også Heme Ceza’s sønner og døtre.

Musikalsk mindeceremoni i Silêmanîyê
Søndag 7. november, knap 40 dage efter hans død, blev den kurdisk-fødte superstar fra Silêmaniyê mindet i sin hjemby.

Den musikalske mindeceremoni, tiltrak flere tusinde mennesker, mediefolk og kunstnere. Både den irakiske præsident Jalal Talabani, og præsidenten for Kurdistan regionen Massoud Barzani var tilstede ved ceremonien. De holdt begge en afskedstale, dedikeret til Heme Ceza.

Tidligere partisan
Heme Ceza er tidligere kurdisk guerilla soldat, såkaldt peshmerga, i krigen mod den tidligere irakiske leder Saddam Hussein. I sit hjemland var han også berømt som sanger. I flere år var han forsanger i det kurdiske band Tîpî Hewlêr. Især er han kendt for sangen “Lawanawa”.

Han fik senere politisk asyl i Danmark, hvor han fortsatte sin musikkarriere.

Den kurdiske regering har to gange arrangeret såkaldte Kurdiske Galla’er i København, hvor der blev uddelt priser i kategorier som “Årets kurder”, “Årets kurderven”, osv. Her var Heme Ceza med til at beslutte, hvem priserne skulle gå til.

Heme Ceza efterlader to sønner og fire døtre. Han har flere familiemedlemmer i Danmark.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer