Irak har i længere tid diskuteret de kurdiske dialekter, kurmancî (behdînî) og soranî. Skal Soranî være Iraks eneste form for kurdisk eller skal der kunne undervises i kurmancî, hvor denne dialekt dominerer?
Af Deniz Berxwedan Serinci
Kurdistans regionale regering har erklæret Soranî som officielt sprog, men i Behdînan-området undervises børn i Kurmancî.
Flere Soranî-talende kurdere, såsom digteren Şêrko Bêkes vil imidlertid have styrket Soranî’s stilling i Irakisk Kurdistan. Andre ledende politikere har forsøgt at erstatte Kurmancî med Soranî som undervisningssprog i Kurmancî-talende områder.
Tilhængere af soranî som eneste undervisningssprog i irakisk Kurdistan peger på, at flertallet, muligvis 55% af de irakiske kurdere, taler denne dialekt. Som konsekvens af, at soranî blev erklæret som Iraks officielle form for kurdisk allerede i 1938 regnes soranî også for mere standardiseret i Irak end kurmancî.
Imidlertid henviser modstandere af soranî som eneste undervisningssprog til, at 65-70% af alle kurdere taler kurmancî, heriblandt et stort flertal i Tyrkiet, alle Syriens og Kaukasus’ kurdere, ca. 45% af Iraks kurdere osv.
Ved at fjerne kurmancî forringes den sproglige forbindelse mellem kurdere i syd og resten af Kurdistan, hedder det. De kurmancî-talende kurdere advarer om, at sådan en udvikling vil være til gavn for Tyrkiet, Iran og Syrien, der ikke ønsker sammenhørighed mellem de forskellige landes kurdere, pankurdismen.
Således var tyrkisk diplomatisk pres en af årsagerne til, at Irak fik soranî, og ikke kurmancî, som officielt kurdisk i 1938.
Sammenslutningen af Kurdiske Skribenter i Duhok har foreslået både soranî og kurmancî som undervisningssprog i Irak.
