HDP: Vi deler ikke Şivan Perwers syn på ezidier.

Folkenes Demokratiske Parti (HDP) siger, at de ikke deler sangeren Şivan Perwer’s synspunkter om ezidierne.

Tülay Hatimoğlulları fra HDP’s kommission for folkeslag og religioner, siger:

”Perwers synspunkter om ezidierne har skabt uro hos ezidi-samfundet. Ligesom vi ikke deler hans synspunkter om dette emne, er udtalelser, der sårer en del af samfundet, udtryk for personlige holdninger. Vi vil gerne understrege, at vi ikke er enige i disse synspunkter. Som HDP forsvarer vi folks ret til at udtrykke deres meninger og tanker. Men samtidig tror vi på, at disse synspunkter og denne kritik ikke bør blive til fornærmelse.”

For nogle uger siden sagde den populære sanger i en Youtube-video:

”En ezidi-pige forelsker sig i en muslim og de stener hende ihjel. Er det ikke fascisme? Hvem beslutter det? Er det mennesker? Det er ikke mennesker.”

I 2007 blev en ezidi-pige Dua Khalil Aswad stenet ihjel af trosfæller i Irak, fordi hun havde et forhold til en muslimsk mand. Dengang tog ezidi-organisationer i øvrigt afstand fra drabet på Dua.

Ezidiernes Centrale Råd i Tyskland, ZÊD kritiserer ”Perwers racistiske opførsel overfor ezidierne”, mens flere ezidier kræver en undskyldning fra sangeren. Flere kritikere er begyndte at poste videoer på Facebook med opfordring til at boykotte den kurdiske sanger.

En anden ezidi, den tyskboende Cevdet Tuku mener, at ”de fleste ezidier har misforstået” sangerens video.

”Perwer kalder de personer, der stenede Dua for ’fascister’ og ’ikke-mennesker’. Perwer betragter steningsdrab på mennesker som fascisme. Det kan jeg ikke se noget forkert i.”

Kommentér via Facebook

kommentarer