Danske kurdere mindedes idag massakren på kvinder og børn for 24 år siden i Halabja, Sydkurdistan.

Mindehøjtidelighederne fandt sted på Christiansborg, arrangeret af SKFD, en sammenslutning af kurdiske foreninger og på Victoriagade, arrangeret af Dansk Kurdisk Kulturcenter, Fokus-A og Feykurd, ligeledes en sammenslutning af kurdiske foreninger.

På Christiansborg holdt MF’erne Øzlem Cekic (SF), Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen tale, ligesom der var musik af Serhat Tas og Sores Kilicarslan og digtoplæsning.

– Der er meget mere at gøre for at sikre kurdernes rettigheder, sagde Lykketoft.

Derudover blev der vist videoklip af den danske journalist Steffen Gram, der var i Halabja kort efter giftgasangrebet.

På Victoriagade mindedes kurderne ligeledes Halabja, massakrer på kurdere andre steder, såsom Roboski i december, hvor 35 civile kurdere blev bombet og alevier i Sivas i 1993, hvor 33 alevier blev brændt på et hotel, anstiftet af radikale islamister.

Der var udover mindehøjtidelighed også kort oplæg om giftgasangrebet i Halabja, som kostede 5000 mennesker livet, primært kvinder og børn, 16. marts 1988 under Iran-Irak-krigen.

På programmet stod også fremvisning af filmen “Helebçe – Hiway Nemir” af Necmettin Salaz.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer