Kompromissøgende præsident med kurdiske rødder blev formentlig forgiftet.

Resultaterne af retsmedicinske undersøgelser, udført på resterne af Tyrkiets ottende præsident Turgut Özal, der døde for 19 år siden, viser fire forskellige giftige stoffer. Indtil nu har den officielle dødsårsag været blodprop i hjertet.

Det oplyser kilder fra Retsmedicinsk Råd (ATK) til avisen Zaman.

Kilder fra ATK bekræfter dermed overfor Zaman, at Özal kan være blevet forgiftet med fire separate giftige stoffer.

Turgut Özal, hvis lig blev gravet op fra hans grav i İstanbul som en del af en undersøgelse af omstændighederne omkring hans død, blev dræbt af en yderst dødelig gift, ifølge en rapporten, der dukkede op i en tyrkisk avis tidligere i denne måned.

Afsløringerne kommer ikke bag på Deniz B. Serinci, foredragsholder om det kurdiske spørgsmål. Det sidste er årsagen, til at han blev forgiftet af antikurdiske kræfter, mener Serinci.

”Özal var en af de mest kontroversielle præsidenter i Tyrkiet. Han gjorde op med tabuet omkring kurderne, eksempelvis ved at erklære, at han selv havde kurdiske rødder og ved at ophæve loven, der forbød det kurdiske sprog i april 1991.”

Serinci henviser i øvrigt til, at ekspræsidentens familiemedlemmer længe har ment, at Özal blev forgiftet, fordi han søgte en forhandlingsløsning på den blodige konflikt med de kurdiske separatister.

”Golfkrigen i 91 med dens flygtningekrise på 1 million irakiske kurdere ved den tyrkiske grænse på flugt fra Saddam Hussein samt presset fra PKK og EU gjorde, at det gik op for Özal, at det kurdiske problem ikke længere kunne benægtes. Hans ønske om at finde en løsning blev for meget for visse tyrkisk-nationalistiske kredse, der derfor ønskede at rydde ham af vejen,” tilføjer Serinci.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer