”Hvor er de resterende seks børn og min mand henne?” spørger Gewrê. ”Tre sønner, to døtre og min mand mangler.”
Af Deniz Serinci
IS-krigerne kom kørende i seks hvide pick up-trucks mod Tel Banat, en ezidi-landsby tæt på Shingal, den skæbnesvangre søndag den 3. august 2014.
Gewrê boede i landsbyen sammen med sin mand, fem sønner og fire døtre.
De sovjetiske Dushka-maskingeværer på IS-bilernes lade bankede løs alt og alle.
I vinden blafrede de sort-hvide flag med trosbekendelsen ”Der er ingen gud undtagen Allah” og en cirkel med teksten ”Allah, Profeten, Muhammed”.
Gewre kigger på billeder af de forsvundne børn.
De var omkring 25 mænd.
”I er omringet. I kan ikke flygte. Overgiv jer eller dø,” lød beskeden.
De blev alle kidnappet af de sortklædte jihadister.
Senere lykkedes det Gewrê og fire ud af de ni børn at slippe ud af IS. Kort tid efter døde den ene datter dog af sine kvæstelser, som hun havde pådraget sig hos IS. Så Gewrê sidder tilbage med tre hjemvendte børn i live.
”Hvor er de resterende seks børn og min mand henne?” spørger hun. ”Tre sønner, to døtre og min mand mangler.”
Ifølge Kontoret for De Kidnappedes Anliggender i irakisk Kurdistan mangler de 2908 af de oprindelig 6417 ezidier, der blev kidnappet af IS i august 2014.
Spredt ud over det hele
Mahmoud Kakayi, Peshmerga-kommandant for ingeniørholdet, giver sit bud på, hvor de manglende ezidier er hende.
”Mange formodes dræbt. Hvis de stadig lever, er de formentlig i Raqqa-området og nogen i Mosul.”
Atter andre er sendt til udlandet, mener Diyar Bebo Haji, leder af Esyan Camp, der huser ezidi-flygtninge.
”De er spredt ud over mange steder. I Mosul, i Syrien. Nogen er blevet sendt til udlandet, Pakistan, Afghanistan, Golfen. Mange dukker op i massegrave,” siger han.
Han bakkes op af Faris Mishko, en 28-årig ezidi-journalist og aktivist.
”En stor del af de cirka 3000 manglende ezidier er døde. De dukker op i massegrave. Mange blev dræbt under luftangreb. Dem, der er tilbage, er børn og kvinder. Mænd er for det meste døde.”
Indoktrineret til at blive IS’er
Der er også dem, der er blevet indoktrineret til at blive tilhængere af IS. Tidligere videoer fra IS har vist drenge, der var blevet indoktrineret af IS og som derefter henrettede voksne gidsler. I en video trækker en dreng en kniv, mens gidslet med et hårdt ryk får tvunget nakken tilbage, så halsen bliver blottet. Drengen hæver kniven over hovedet og råber ”Allah’u akbar”, Gud er stor. Gidslet skriger og ender i en blodpøl på gulvet.
Netop de ezidi-drenge er svære at få ud, siger Abdullah Shirim, en ezidi-aktivist, der har smuglet flere ezidi-kvinder ud af IS. 17 af hans slægtninge, som blev kidnappet af IS, er stadig ikke dukket op, fem år efter.
”Nogen af dem er hjernevaskede, så de ikke ønsker at komme hjem. De sidder langt fra tv og aner ikke, hvem der er ved magten nu. De aner ikke, om deres familier er i live.”
Pres på sunni-stammer
Ifølge Shirim er løsningen, at det internationale samfund presser den irakiske regering til at vedtage en lov, der truer slaveholdere med en hård fængselsstraf.
Mishko vil have lagt mere pres på de sunni-arabiske stammers overhoveder.
”Mange stammer tilsluttede sig IS. Den irakiske regering i Bagdad og den kurdiske regering i Hewlêr må presse stammerne til at udlevere ezidi-fangerne.”
Gewrê er ligeglad med løsningsmodel. Hun ønsker kun én ting, siger hun.
”Bare min børn kan komme tilbage. Om jeg så skal sove på gulvet, fint med mig. Bare jeg kan få dem tilbage.”
