Armenske forretningsfolk går sammen med filmstjernen George Clooney og nobelprismodtageren Elie Wiesel om at lancere en ny pris i anledning af det armenske folkemord. To danske hjælpearbejdere spiller en rolle i initiativet.

I anledningen er 100-året for Det Armenske Folkedrab vil der blive udtrykt taknemmelighed til personer, hvis indsats reddede livet for titusinder af armeniere. Deriblandt de danske hjælpearbejdere Karen Jeppe og Maria Jacobsen, der under 1. Verdenskrig var udsendt til Det Osmanniske Rige (vore dages Tyrkiet), hvor folkemordet foregik. Og hvor de reddede titusindvis af armenske kvinder og børn fra den visse død.

1,5 millioner armeniere blev dræbt mellem 1915 og 1923. Omkring 500.000 overlevede, mange på grund af en heroisk indsats fra ​​enkeltpersoner og institutioner og de er nu grundlaget for armenske samfund (diaspora) rundt omkring i verden, fra Argentina over Tyskland og Frankrig til Australien.

Bag prisen står initiativet 100 LIVES, der ønsker at sætte folkedrab, menneskerettighedskrænkelser og indsatsen for en bedre verden på dagsordenen. 100 LIVES er startet af de internationale forretningsfolk og filantroper Ruben Vardanyan og Noubar Afeyan samt humanisten Vartan Gregorian. De vil demonstrere vise, at mange af de overlevende og deres familier fik – og får – ydet bidrag til global kultur, kunst, sport, videnskab og erhvervsliv.

To danskere spillede en fremtrædende rolle under Det Armenske Folkemord. Karen Jeppe (1876-1935) var en af Danmarks første nødhjælpsarbejdere. Under folkemordet reddede hun tusindvis af armeniere. Hun gemte mænd under gulvbrædderne i sit hus, skaffede mad til forældreløse børn, og befriede kvinder fra et liv som slaver. Uden at være særlig anerkendt i sit hjemland er hun af enhver armenier kendt som Armeniens Moder. Maria Jacobsen (1882-1960) var sygeplejerske, missionær og Mama for hundredevis af forældreløse børn. Maria Jakobsens dagbøger betragtes i dag som en uvurderlig historisk kilde til folkedrabet.

Karen Jeppes grandniecer, Clooney og Wiesel deltager

To af Karen Jeppes grandniecer er inviteret til en række af højtideligholdelserne ifm. 100-året for Det Armenske Folkemord, herunder arrangementet med Clooney i New York. De deltager som den armenske regerings gæster ved 100-årsdagen i Armeniens hovedstad, Yerevan.

For at ære de der overlevede og de der frelste, opretter 100 LIVES Aurora-prisen for Awakening Humanity, som skal motivere til humanitær adfærd i vore dage. Aurora-prisen samler førende menneskerettighedsorganisationer og berømtheder fra hele verden i Udvælgelseskomitéen, herunder Oscar-vinder George Clooney og vinder af Nobels Fredspris, Elie Wiesel.

“Jeg er stolt af at være tilknyttet 100 LIVES, idet organisationen deler samme mission som min fond, Not On Our Watch, nemlig at få et globalt fokus på følgerne af folkemord samt tilvejebringe ressourcer til at afslutte massegrusomheder over hele verden,” udtaler George Clooney.

“Det bør i høj grad tynge os alle, at folkemord stadig finder sted den dag i dag,” tilføjer han.

George Clooney bliver sammen med den kendte menneskerettighedsfortaler og formand for American Holocaust Memorial, Elie Wiesel, formand for Aurora-prisens udvælgelseskomité.

“Jeg har personligt været vidne til den ødelæggelse, som folkemord forvolder, hvilket desværre stadig sker i dag,” fortæller Elie Wiesel.

“Men jeg anerkender også menneskets ukuelighed”, fortsætter han. “Vi skal huske og hylde den heroiske indsats fra disse redningsmænd, som greb ind for hundrede år siden for at forhindre, at sådanne grusomheder nogensinde skulle ske igen.”

George Clooney vil overrække prisen ved en ceremoni, der skal afholdes i Yerevan, Armenien den 24. april 2016. Aurora-prisen er opkaldt efter Aurora Mardiganian, der som barn blev tvunget til at overvære grusomhederne under Det Armenske Folkedrab, herunder at miste sin far og brødre. Imod alle odds overlevede hun.

Læs også her: George Clooney joins ‪Armenian Genocide‬ centennial efforts

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer