Den afdøde kurdiske leder Mustafa Barzani fik fredspris ved tyrkisk festival.

Af Deniz B. Serinci

Ved Kunst- og Fredsfestival i den nordkurdiske by Midyat gik fredsprisen til den afdøde leder Mustafa Barzani.

Festivalen blev overværet af kunstnere fra 169 lande over hele verden, herunder repræsentanter for nogle af verdens 474 universiteter.

En gruppe med folklore musik og dans fra Kurdistan Regionen optrådte ved festivalen.

Mustafa Barzani grundlagde Kurdistans Demokratiske Parti (KDP), og er far til den nuværende præsident Kurdistan-regionen, Massoud Barzani.

Mustafa Barzani’s forhold til de tyrkiske kurdere går mange år tilbage.

I 1927-30 var der oprør i Agirî i Nordkurdistan/Tyrkiet. De kurdiske oprørere her udråbte deres kurdiske republik, Republikken af Agirî, der dog ikke blev anerkendt af andre lande.

Kurdere i alle dele hjalp Agirî-oprørerne. Fra Sydkurdistan/Irak sendte de to brødre Şêx Ehmed og Mustafa Barzani 500 riddere. Oprøret blev dog nedkæmpet.

Agirî-revolten var bemærkelsesværdigt af flere årsager. I en tid, hvor moderne nationalisme, endnu ikke havde slået igennem, stod det klanmæssige ofte i fokus hidtidige kurdiske oprør.

Dette menes senere, at have inspireret Barzanî’er, der oprindeligt var domineret af det klanmæssige, i Sydkurdistan til at sætte nationalismen i kurdiske krav øverst.

I 60’erne sendte den tyrkiske afdeling af KDP, PDK-BAKUR et brev til Barzanî om at de støttede hans kamp mod de irakiske myndigheder. Da Barzanî ikke besvarede brevet, blev det tolket som at den kurdiske leder ikke ønskede at lægge sig ud med Tyrkiet.

Barzanî-familiens kampe gav genlød, især i Hekarî/Colemêrg-regionen i Nordkurdistan, hvor folkesangere/dengbêj om natten eksempelvis sang dette:

 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer