Frankrig er begyndt at bygge en militærbase i Kobanê, syrisk Kurdistan [Rojava]. Det siger en embedsmand fra de Syriske Demokratiske Styrker (SDF).

Den franske hærs militærbase skal placeres på Mishtenur bakken. Flere franske og britiske militære rådgivere er ankommet til Syrisk Kurdistan for at hjælpe SDF i deres kamp mod Islamisk Stat (IS) i Syrien.

De franske kommandosoldater deltager ikke i kamp ved Manbij-fronten. De står for rådgivning og uddannelse, ifølge en embedsmand fra det franske forsvarsministerium.

“Offensiven i Manbij bliver støttet af en række stater, herunder Frankrig. Det er den sædvanlige støtte – den er rådgivende,” sagde en embedsmand til AFP i torsdags.

Derudover befinder omkring 300 amerikanske specialstyrker sig også i det nordlige Syrien for at støtte det kurdisk-ledede SDF imod IS med rådgivning og uddannelse.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer