FN’s højkommissær for menneskerettigheder anklager tyrkiske styrker for at have brændt 100 mennesker levende i Cizre. Samtidig kritiserer FN også PKK.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein siger i dag, at han har modtaget en række alarmerende rapporter om krænkelser, angiveligt begået af tyrkiske sikkerhedsstyrker i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan i de seneste par måneder.

Al Hussein opfordrer de tyrkiske myndigheder til at give uafhængige efterforskere, herunder FN-personale, uhindret adgang til området for at kontrollere rigtigheden af rapporterne.

“Der er kommet flere og flere oplysninger fra en række troværdige kilder om sikkerhedsstyrkernes handlinger i byen Cizre under den udvidede udgangsforbud fra midten af december til begyndelsen af marts,” sagde Zeid. “Og det billede, der er ved at danne sig er…yderst alarmerende.”

Se fotos fra Cizîrê/Cizre

Samtidig tager Al Hussein også afstand fra Kurdistans Arbejderparti (PKK).

“Jeg fordømmer på det kraftigste den vold og andre ulovlige handlinger, der er begået af ungdomsgrupper og andre ikke-statslige aktører, der angiveligt er tilknyttet PKK, i Cizre og andre områder, og jeg beklager tab af menneskeliv som følge af terrorhandlinger, uanset hvor de er sket,” lyder det fra Zeid.

“Men selvom Tyrkiet har pligt til at beskytte dets befolkning fra voldshandlinger, er det også vigtigt, at myndighederne overholder menneskerettighederne…og international lov, der forbyder tortur, udenretslige drab, uforholdsmæssig brug af vold..”

Ifølge højkommissæren er det “mest foruroligende” rapporterne om, at “over 100 mennesker er blevet brændt levende i Cizre, da de befandt sig i tre forskellige kældre, der var omringet af sikkerhedsstyrker.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer