IS-militante har dræbt omkring 10 personer i Kerkûk. Kampene fortsætter.

Mindst 12 militante fra Islamisk Stat (IS) er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker og politi i Kerkûk i Sydkurdistan/Irak.

IS-militante angreb et kraftværk i den nærliggende by Dubis, hvor de dræbte 10 medarbejdere, heriblandt fire iranske statsborgere, der arbejdede som ingeniører på stedet.

Derudover besatte IS-selvmordsbombere en politistation i Kerkûk i et par timer, før de blev drevet ud af særlige antiterror-styrker.

Mindst tre bilbomber blev detoneret af gruppen. Sarhad Qadir, Kerkûks politichef, bad beboerne i byen om at “blive indendørs, indtil situationen er under kontrol.”

Myndighederne har nu indført udgangsforbud i byen.

Kamal Kirkuki, en højstående kurdisk politiker, mener, at IS prøver at flytte de kurdiske sikkerhedsstyrkers fokus væk fra Mosul til Kerkûk, netop som Mosul-operation er begyndt for nogle få dage siden. Her bliver IS også bekæmpet af blandt andet de kurdiske peshmerga-styrker.

Ifølge FiratNews.com, som er tæt på PKK, er guerillaer fra PKK også ankommet til Kerkûk for at hjælpe peshmerga imod IS.

Se video fra Kerkûk

Kommentér via Facebook

kommentarer