Læs om kurdernes “Iron Man”, Mama Risha, kendt for sine velorganiserede kampe og bagholdsangreb mod de irakiske styrker.

Af Shivan Aziz

Najmadin Shukr Rauf eller Mama Risha/Mame Rîşe (betyder ”onkel med skæg”) var en kendt Peshmarga i Nordirak/Sydkurdistan.

Mama Risha blev født i 1953 nær byen Kirkuk og var en fremtrædende Peshmarga for PUK (Patriotic Union of Kurdistan) som blev stiftet den 1. juni 1975 af Jalal Talabani og Nawshirwan Mustafa.

Mama Risha har blandet andet kæmpet side om side med den palæstinensiske modstandsbevægelse i starten af 70erne, og senere i 1978 vendte han tilbage til Kurdistan og tilsluttede sig PUK under Talabani i marts 1978.

Hans øgenavn kommer fra en kendt udtalelse fra ham selv, hvor han svor på, at han ikke vil barbere sit skæg indtil Kurdistan var helt fri fra Saddam Husseins regime. Det siges at han var en rollemodel for unge kurdere i midten af 70erne og helt frem til januar 1985, da han i forbindelse med et møde som var arrangeret af Baath-partiet i Irak blev likvideret.

Senere hen er han blevet genstand for meget kultdyrkelse. En af kurdernes nationaldigter Sherko Bekas skriver således:

”Gør plads…rejs Jer!
En hvis hest med rosenrød manke
kommer just nu…

Mame Rîşe!
Tigeren med gloende kløer i min Germîyan
mit Kurdistans ny antikke kuplet
i landsbyer, som en efter en er brændt ned…
Du er månen. Du er druen på vinmarken.
Du er flodens rislen…
Du er elsket
Du er Babe Gurgur’s søn
Et epos i det tyvende århundrede, du!”

Oversat af Mesûd Zîlan

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer