Fire mennesker blev dræbt, da kurdiske partisaner fra organisationen PKK mandag angreb et politihovedkvarter i det sydøstlige Tyrkiet / Nordkurdistan med raketter. De dræbte er tre militærfolk og en politimand. Derudover mistede tre medlemmer af PKK livet, da tyrkisk politi svarede igen på raketangrebet.
Angrebet fandt sted i byen Eruh, tilhørende provinsen Siirt / Sêrt, hvor PKK startede dets væbnede kamp for kurdisk selvstyre i 1984.
PKK står på Tyrkiet, EU og USA’s terrorliste.
PKK’s angreb og anden vold i den kurdiske region i Tyrkiet er taget til siden PKK for nylig afbrød en våbenhvile.