Det iranske regime har henrettet fem kurdiske fanger i forbindelse med en retssag mod det militante PJAK.

Irans officielle nyhedsbureau IRNA meddeler, at fem kurdiske fanger denne morgen blev hængt i det kendte fængsel Evin i Teheran.

Der er tale om Farzad Kamangar, Ali Haydarian, Farhad Vakili, Shirin Alam- Houli og Mehdi Eslamian. Ifølge den iranske stat er de medlemmer af det ulovlige PJAK (Partiet for frit liv i Kurdistan). Den udkæmper en væbnet kamp mod det iranske regime og står i forbindelse med PKK, som står på EU og Nato’s terrorlister.

På de sidste tre år er syv medlemmer, eller påståede medlemmer, af PJAK blevet hængt i Iran.

Ifølge den kurdiske hjemmeside Kurdishrights.org venter 15 andre kurdiske politiske fanger på at blive henrettet i Iran. Der er tale om Zeinab Jalalian, Habibollah Latifi, Shirkou Maarefi, Jamal Mohammadi, Sami Hosseini, Rostam Arkia, Rashid Akhkandi, Hossein Khazri, Mostafa Salimi, Anvar Rostami, Mohammad Amin Agoushi, Iraj Mohammadi, Ahmad Pouladkhani, Hasan Talei og Habibollah Golpalipour.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer