Den kurdiske sultestrejke er historie. Det har fangernes repræsentant Deniz Kaya meddelt efter PKK-lederen Abdullah Öcalans ordre om at afblæse strejken. 

”Vi slutter vores aktion fra 18. november af og vil i den kommende tid nøje holde øje med, hvilken tilgang systemet vil vise overfor Lederskabet (Öcalan, red.) og hvordan forhandlingsprocessen forløber,” siger Deniz Kaya.

Det hele startede med at Öcalan igår gav sin bror Mehmet Öcalan besked på, at sultestrejken skal stoppe. 

“Sultestrejken har været meningsfyldt og har nu nået sit nål. Det bør være dem, der er ude, som skal sultestrejke og ikke dem, der sidder inde,” skulle Öcalan have sagt.

I 67 dage har 700 kurdiske politiske fanger nægtet at indtage føde i protest mod Tyrkiets kurderpolitik. De kræver kurdisk modersmålsundervisning, at kurdere kan forsvare sig på deres sprog ved retten og at isolationen mod Öcalan ophæves.

ER DU ENIG I, AT SULTESTREJKEN SKAL SLUTTE? STEM HER

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer