Omkring 100 mennesker var mødt op, da den danske Ezidi-forening arrangerede en treårs mindehøjtidelighed for de hundreder af ezidi-kurdere, der mistede livet ved bombeangreb i august 2007 i Shingal-området i Sydkurdistan / Nordirak.

Mindehøjtideligheden fandt sted i søndags i Tingbjerg, København. Blandt de tilstedeværende var også ezidier fra Odense, hvor mange af Danmarks ezidier bor.

En sanger herfra, Eli Shingalî læste et digt op til ære for den kurdiske asylansøger, Eyaz Yunus, der blev stukket ihjel af nogle arabere i Sverige, der havde jublede over nyheden om bombeangrebet på ezidierne. Ifølge flere kilder blev Eyaz Yunus stukket ned, da han protesterede mod den arabiske jubel.

Den 14. august angreb ukendte gerningsmænd, formentlig fra Al-Qaida, ezidi-landsbyerne Sibe Shêx Xidir og Til Hizer i Shingal-området med fire koordinerede bomber i lastbiler. Ifølge det irakiske Røde Halvmåne mistede 796 mennesker livet og 1562 blev såret.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer