Ezidi Kulturforening i Danmark tager afstand fra islamisters angreb på ezidier, der sælger alkohol i Bagdad. Se fotos

Vi fordømmer angrebene på ezidiere i Bagdad

Ezidi-kurdere i Irak er igen blevet et mål for islamiske terrorister. Denne gang i hjertet af Iraks hovedstad, Bagdad. Det er nu anden gang inden for to uger, at væbnede islamister angriber og dræber ezidiere, der sælger alkohol i deres butikker og på deres restauranter i Bagdad.

Ved første angreb, der fandt sted den 02.05.2013, angreb terroristerne en butik og sprang den i luften og dræbte i alt 5 ezidi-arbejdere. Det andet angreb fandt sted her for nylig, nemlig den 14.05.2013, hvor terroristerne angreb ezidiere i deres butikker og på deres restauranter og dræbte 8 ezidiere og sårede 7. 

Som det ses, er livet for ezidiere i den irakiske hovedstad blevet værre og værre, dels fordi de tilhører end anden religion end Islam, nemlig Ezidi-religionen, der har eksisteret i flere tusinde år, og dels fordi ezidiere drikker og sælger alkohol, som jo er tilladt i vores religion. Den irakiske regering har indtil videre ikke taget de nødvendige forholdsregler for at beskytte religiøse minoriteter som ezidiere, kristene mfl. i Irak mod terroristiske angreb. Det er vores håb, at de efter det her beskytter ezidierne mere og tager mere seriøse forholdsregler mod terroristiske grupper, såvel i landet som i hovedstaden. 

Vi fordømmer angrebene mod ezidierne i Bagdad på det kraftigste og sender hermed vores dybe medfølelser til de dræbtes familier. Ære være deres minde. 

Ezidi Kulturforening i Danmark
17.05.2013

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer