Af Naila Bozo
Det europæiske parlament behandlede i går rapporten over fremskridt i Tyrkiet i 2010.
Medlem af Europa-Parlamentet, Takis Hadjigeorgiou (Cypern), sagde om Tyrkiet, at parlamentet støtter ethvert fremskridt i ansøgningslandet først og fremmest for befolkningens egen skyld.
Han mener dog, at Tyrkiet endnu kun gør små fremskridt. Hvis Tyrkiet ønsker at fortsætte forhandlingerne om at blive optaget i EU, må det forbedre sig på områder som fagforeninger og kvinders rettigheder, mener Hadjigeorgiou. Han siger ligeledes, at Tyrkiet ligeledes må arbejde på at finde en reel politisk løsning på det kurdiske problem, anerkende det armenske folkemord og slutte den tyrkiske besættelse af Cypern: ”Tyrkiet skal tilbagetrække sine tropper og besættere fra Cypern, som forårsager et stort pres på det tyrkisk-cypriotiske samfund, der for nyligt har krævet en ende på Tyrkiets besættelses- og assimilationspolitik. En uafhængig census må omgående blive foretaget.”