Fem islamistiske parlamentsmedlemmer i golfstaten Kuwait har foreslået et års fængsel og 3.500 amerikanske dollars i bøde for kvinder, der bærer badetøj på stranden.
Politikerne foreslog også, at den samme straf bør gælde for kvinder, der afslører deres øvre bryst eller deltager i “uanstændig opførsel.”
Ifølge forslaget skal det være forbudt for kvinder at være iført badetøj på strande, øer og swimmingpools.
Ændringsforslaget skal godkendes af et parlamentarisk panel, af parlamentet selv og også underskrives af golfstatens herskende emir før den bliver vedtaget.