“Det er nødvendigt, at de kommende bøger nævner Anfal, så fremtidige generationer kan lære om denne forbrydelse. Hvis du ikke kender din fortid, kan du heller ikke gå fremad,” siger svensk kandidat til Europa-Parlamentsvalget, Sukri Demir.
På søndag er der valg til Europaparlamentet. Forskellige kandidater taler nu nødvendigheden af at få anerkendt Saddam Husseins massemord på kurdere, kendt som Anfal, som et folkedrab.
Kurdo Baksi, journalist, forfatter og debattør med kurdiske rødder, bosat i Sverige og kandidat for De Grønne, siger, at han vil arbejde “meget hårdt” for at alle lande i Europa anerkender Anfal.
“Anfal er en stor tragedie for kurderne og hele menneskeheden. 182.000 kurdere døde under Anfal-kampagnen. Det er vigtigt, at vi aldrig glemmer det.”
Sukri Demir stammer fra Mardin i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan og kom med sin familie til Sverige på flugt fra den tyrkiske militærjunta, der tog magten ved et kup i september 1980.
Demir har i fire år været medlem af byrådet i den svenske by Solna og stiller nu op for Folkepartiet i Sverige. I 2010 anerkendte det skandinaviske land Anfal som folkemord.
“Den svenske anerkendelse kom meget sent, men det var stadigvæk godt. Det er en stor skam, at det internationale samfund ikke gør nok i denne sag. Hvis jeg bliver medlem af Europa-Parlamentet, vil jeg arbejde for anerkendelse af Anfal ,” siger han og tilføjer:
“Det er nødvendigt, at de kommende bøger nævner Anfal, så fremtidige generationer kan lære om denne forbrydelse. Hvis du ikke kender din fortid, kan du heller ikke gå fremad.”
Britiske Sarah Ludford, nuværende parlamentsmedlem for De Liberale Demokrater, stiller op igen og mener, at kategoriseringen af Anfal som folkedrab er et juridisk anliggende for internationale domstole snarere end for politikere.
“Saddam Husseins massakrer på kurderne udgør en virkelig forfærdelige kapitel i historien om det kurdiske folk. En række af de nationale parlamenter i hele verden, herunder det britiske Underhus, har kategoriseret det som ’folkedrab’,” siger hun og tilføjer:
“Men det er op til parlamentarikerne og regeringerne i de pågældende stater, om de vil anerkende og hvad de vil gøre for at sikre, at en sådan hændelse aldrig kan finde sted igen.”
I årevis har organisationen Kurdocide Watch, der har afdelinger i mange lande, kæmpet for at få Anfal anerkendt. Newzad Alani er medlem af den internationale komité og har mistet familiemedlemmer under de kemiske angreb.
Han var glad for at høre nyheden om kandidaternes syn på anerkendelse af Anfal .
“En anerkendelse vil være en moralsk støtte til de pårørende og de sårede. Det er gået 26 år siden massakren. Folk vil gerne have erstatning. Det er vigtigt, at de ikke bare bliver brugt til en reklame,” siger Alani.
Saddam Hussein lancerede Anfal-kampagne mod det kurdiske mindretal i Irak i 1987. Operationen fortsatte indtil 1989 og omfattedes af luftbombardementer , systematiske ødelæggelse af bosættelser , massedeportationer og kemisk krigsførelse. Det anslås, at mere end 180.000 mennesker, herunder kvinder og børn blev dræbt. Omkring 4.500 kurdiske landsbyer blev jævnet med jorden.
