Faren til Alan Kurdî, som i september 2015 blev fundet druknet i en tyrkisk strandkant, mistede hele familien dengang. Siden giftede han sig igen og har fået en ny søn og opkaldt det efter det druknede barn: Alan Kurdî.
Foto: Rûdaw
Treårige Alan Kurdî, hans femårige bror Galip, hans mor Rihan og otte andre flygtninge fra den syrisk-kurdiske by Kobanê døde i september 2015, da deres båd kæntrede i en desperat flugt fra Tyrkiet til den græske ø Kos. Billedet af Alan Kurdî med hovedet begravet ned i den tyrkiske sandkant gik verden rundt og skabte opstandelse. Det blev symbol på flygtningekaosset i sommer 2015.
Drengenes far, Abdullah Kurdî, overlevede flugten.
Nu har han far fået et nyt barn, som han har opkaldt efter den døde søn. Abdullah Kurdî har giftet sig med en ny kvinde fra Kobanî og på den irakisk-kurdiske by Hewlêrs hospital fået en ny søn, som har fået navnet Alan Kurdî.
Faren siger til Rûdaw:
“Takket for Gud, han har givet mig et barn. Jeg ønsker ham et godt liv, må han gå i skole, studere og leve som ethvert andet barn.”
Kurdî-familien stammer fra Kobanî i den syrisk kurdiske region, kendt som Rojava. Terrororganisationen Islamisk Stat belejrede Kobanê i 134 dage i efteråret 2014, indtil de blev besejret af Folkets Forsvarsenheder (YPG), der fik hjælp af USA’s luftbombardementer og 150 irakisk-kurdiske peshmerga, i januar 2015. Under belejringen blev størstedelen af Kobanê ødelagt og ubeboeligt, hvorefter familien uden held prøvede at flygte til Europa.