Den danske maler Anita Espander har i årevis dyrket sin store interesse for det kurdiske spørgsmål med en anderledes tilgang, nemlig gennem kunst, hvor hun udtrykker kurdernes sorg, kultur og natur.
Anita Espander har haft en del udstillinger, både separate og sammen med andre kunstnere. Hun har blandt andet udstillet forskellige steder i Danmark og Tyskland op flere forskellige gallerier samt ældrecentre og forretninger. Anita har solgt en del malerier til USA og været freelance på ugebladet “Hjemmet”. Derudover har hun skrevet en bog om Kurdistan, nemlig ”En rejse til mine venners land” på forlaget Sardam.
Hvad vakte din interesse for Kurdistan?
De frygtelige billeder fra TV om hvordan Saddam Hussein og hans regime prøvede at udslette alle kurdere i forbindelse med folkemordet, Anfal i 80’erne.
Jeg vidste intet om Kurdistan og begyndte at læse lidt historie. Jeg opdagede det horrible i at over 40 millioner kurdere ikke havde deres eget land og at Kurdistan var delt mellem mange andre lande.
Senere fik jeg mange dejlige kurdiske venner både her i Danmark og i Kurdistan. Jeg holder umådeligt meget af dem alle og de alle har modtaget mig med stor varme og venlighed. Mange af dem er idag mine allerbedste venner og mange er igen som var de min familie.
Du maler. Hvordan kommer dit forhold til kurderne til udtryk i din kunst?
Jeg maler mest om kurdisk natur. Nogle billeder maler jeg efter foto. Det kan være steder jeg har besøgt og taget billeder af eller fotos som mine kurdiske venner sender til mig.
Jeg holder meget af at male Kurdistan i min fantasibilleder bl. a. mine Kurdistankort og mit billede af Anfal.
Du har skrevet en bog om Kurdistan?
Ja, jeg har været i Kurdistan 2 gange og har skrevet en bog om min 1. rejse dertil, som hedder ”En rejse til mine venners land.”Jeg har skrevet bogen på dansk og har fået hjælp af forfatteren Karwan Kakasur med at oversætte min bog til kurdisk. Den er udgivet i Silêmanî af Sardam. Jeg håber at få hjælp til at udgive min bog på dansk her i Danmark. Jeg syntes mange ville have glæde at at læse om mine oplevelser – måske også med henblik på at få mere turisme til Kurdistan.
Hvis du skulle nævne en uforglemmelig og sjov oplevelse fra Kurdistan?
En sjov oplevelse var da vi var med venner i Sewe. På vejen lå der midt i bjergene et flot rødt hus. Vi stoppede og jeg fik taget et foto, da jeg absolut ville male det, når jeg kom hjem til Danmark igen. Nogle dage efter skulle jeg på tv og manden der skulle interviewe mig til udsendelsen hed Nahro Salh Dalo. Han var meget venlig og inviterede mig op i hans sommerhus sammen med han børn efter udsendelsen. Da viste det sig at det var hans sommerhus, jeg havde fotograferet og ville male. Nahro og hans familie
er nogle af mine bedster venner og jeg malede deres sommerhus, som foræring til dem.
En sjov forskel mellem kurdere og danskere, der springer i øjnene med det samme, er at kurdere altid er
glade og synger rigtig meget sammen! Det undrede mig også meget til at begynde med at kurdere griner og laver vittigheder når sorgen er størst eller de har problemer. Senere forstod jeg at det er den positive måde mange kurdere overlever på.
