Den tyrkiske regering under AKP taler om at reformere på det kurdiske område, men det er bare tom snak, mener den kurdisk sanger Emekçi.

Du har levet i eksil i Tyskland i 30 år. Hvorfor vender du ikke tilbage?

Jeg kan ikke vende tilbage. Jeg er uønsket i Tyrkiet, myndighederne vil ikke lade mig komme ind. De foreslog, at jeg kunne komme ind i Tyrkiet ved at blive tyrkisk statsborger, men det ønsker jeg ikke. Jeg er glad for mit tyske pas.

Du er født i Kahramanmaraş, hvor der i 1978 døde en masse folk, der både var kurdere og alevier – hvordan påvirkede det dig?
Jeg mistede min far og 16 familimedlemmer under Maraş massakren. Denne massakre påvirkede mig dybt. Jeg kan stadig ikke glemme det. Jeg ønsker ikke, at lignende massakrer sker igen, men omvendt er der ikke taget nogle skridt, der kan forhindre lignende massakrer i at ske igen.

Ergenekon: Først bør de anholde Kenan Evren

Hvordan ser du på AKP-regeringens kurdiske reformer/åbning?
De har talt om denne åbning i 1-2 år, men der stadig intet resultat. På den ene side taler de om reformer, på den anden side fængsler de kurdiske børn, de lukker kurdernes parti – kan man kalde det reformer?

Jeg mener ikke, at AKP-regeringen mener det seriøst. Jeg tror, at de er ude efter stemmer. Jeg kan ikke se, at det skulle have nogen fordel for kurderne.

Men skal regeringen ifølge dig bruge BDP (Freds og Demokratipartiet) som forhandlingspartner?
Det er ikke et krav med BDP. Den tyrkiske regering kan også lade være med at bruge nogen forhandlingspartner. Bare de løser denne konflikt. Blodsudgydelserne må stoppe.  Det er synd for vores mennesker. Både for den unge kurder, der dør oppe i bjergene og den tyrkiske soldat. De er begge brødre. Mødrene lider lige meget, men indtil nu har vi ikke kunne forstå de kurdiske mødre.

De kurdiske områder må regeres kurdisk

Hvad ønsker kurderne?
At kunne undervises i kurdisk. At sætte en stopper for assimilationen. Kurderne ønsker at regere de kurdiske områder på kurdisk vis. De reformer, der skal indføres i forhold til kurderne, bør være sådanne.

En af dine sange lyder “Hvis guerillaerne ikke fandtes, havde man ikke taget kurderen seriøst”…?
Jeg er ikke PKK’er og har aldrig været det. Men man behøver ikke være PKK’er for at konstatere, at “Hvis guerillaerne ikke fandtes, havde man ikke taget kurderen seriøst”.

Der er 40 millioner kurdere verden over, men de har ikke engang en landsbysystem på deres eget sprog. Deres navn er blevet slettet fra historien og de er blevet assimileret til at være mod sig selv og benægte sig selv. Men efter PKK’s 15-20 års krig kender hele verden nu kurdernes eksistens i Tyrkiet. Og det skylder vi PKK.

Det skal understreges, at denne artikel tidligere er blevet bragt sammesteds i maj 2010

Kommentér via Facebook

kommentarer