Peshmerga-veteranen Haji Rezgar Mahmud tog til Kurdistan for at begrave sin mor. Han blev smittet med corona dernede og hans sygdom blev opdaget allerede ved ankomsten til Kastrup Lufthavn af Falcks corona-test. I dag blev han begravet.

Den dansk-kurdiske peshmerga-veteran Hacî Rizgarî Westa Mehmûd (حاجی ڕزگاری وەستا محمود) blev i dag stedt til hvile i Vestre Kirkegårds muslimske afdeling. Det sker efter, at den corona-ramte mand for fire dage siden mistede livet.

“Hacî Rizgar”, som han var kendt som, blev født i 1955 i Silêmanî og var en tidligere Peshmerga-kriger fra Kurdistans Patriotiske Union (PUK), der kæmpede mod Saddam Husseins diktatur.

“Han deltog i den kurdiske revolution for frihed,” fortæller hans bror Hawrê Mehmûd, der er ansvarlig for PUK i København.

Den afdøde mand tog til Kurdistan, efter at hans mor mistede livet. Hacî Rizgar blev angiveligvis smittet dernede. Ved ankomsten til Kastrup Lufthavn viste en corona-test sig at være positiv og han blev indlagt.

Efter cirka en måned på Herlev hospital med åndedrætsbesvær og coronavirus tabte Hacî Rizgar for fire dage siden kampen. Dansk-kurderen havde to døtre.

I dag blev han stedt til hvile ved en begravelsesceremoni.

Se billeder fra begravelsen her


Dansk-kurdiske peshmerga HAJI REZGARs begravelse i København idag. Familiefaren døde af corona.

جەنازەی حاجى رزگار مەھموود

📷 Familien har givet tilladelse til offentliggørelse af billeder.

Slået op af Jiyan.dkOnsdag den 28. april 2021

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer