Diyar Dêrsimî afviser Nêçirvan Barzanîs udtalelser om, at PKK skal ud af irakisk Kurdistan.

I et interview med PKK-mediet FiratNews siger sangeren Diyar Dêrsimî om konflikten i Zînî Wertê og den kurdiske præsident Nêçirvan Barzanîs udtalelser om, at PKK skal ud af irakisk Kurdistan:

“Enhver kurder kan når som helst, når han har brug for det, bo i enhver del af Kurdistan. Ingen del af Kurdistan tilhører nogen. Sydkurdistan er ikke KDP’s ejendom, ligesom det nordlige Kurdistan heller ikke er PKK’s ejendom. Vest (Rojava) tilhører ikke PYD og Østkurdistan tilhører ikke PJAK eller PDKI. Kurdistan er alle kurderes ejendom. Alle skal kunne bo hvor som helst og når som helst. Ingen kan sige ‘dette er mit land, og de andre dele vedrører mig ikke’.”

Læs resten af interviewet på FiratNews: Diyar: Zînî Wertê tuzaktır

Peshmergaer fra Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og guerillaer fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) har en konflikt med Zînî Wertê. PKK er imod, at “Peshmerga fra KDP” har indtaget Zînî Wertê, som tidligere tilhørte Kurdistans Patriotiske Union (PUK).

Leder af Kurdistan-regionen i Irak, Nechirvan Barzani sagde under et pressemøde i Hewlêr i sidste uge at Peshmergaerne tilhører Peshmerga-ministeriet og ikke et bestemt parti. Derudover vil han have PKK til at “forlade området”. Peshmergas ankomst til området “er midlertidigt og sker for at beskytte borgerne imod coronavirussen” og forhindre folk fra det hårdt corona-ramte Iran i at blive smuglet ind. Duran Kalkan fra PKK siger til FiratNews, at “det ikke har noget med coronavirus at gøre”, for området “ligger ikke på grænsen til Iran.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer