Dansk Folkeparti vil nu forsøge at indføre et landsdækkende DNA-register for udlændinge. Af Alan Hasso
Efter at justitsminister Lars Barfoed (K) tidligere har afvist at bogføre alle danskernes DNA i et politiregister, foreslår VK-regeringens støtteparti Dansk Folkeparti et beskåret register.
Peter Skaarup mener at, det primært drejer sig om nyfødte drengebørn og udlændinge, der tager ophold i Danmark og som ikke betragtes som EU-borgere, der vil blive registreret i det nye DNA-register.
– De mange spektakulære kriminalsager, hvor dna-prøver har resulteret i opklaringen, må gøre indtryk på regeringen. Det burde være i alles interesse at få stoppet gerningsmændene hurtigst muligt, inden de begår nye forbrydelser. Tiden arbejder i hvert fald for vores forslag, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup til Ritzau.
DNA-registret består af en persondel og en spordel. I dag står 56.000 personer registreret i persondelen mens 34.000 spor fra gerningssteder er registreret i spordelen.
Meningsmålinger viser, at et flertal af befolkningen rent faktisk støtter et landsdækkende DNA-register.
Fakta viser i øvrigt at mænd – og ikke mindst mænd fra ikke EU-lande – tegner sig for langt størstedelen af alle forbrydelser.