Özlem Cekic beskylder DF for at stå i vejen for hjælp til udenlandske hjemløse. DF kræver undskyldning.

DF plejer at blokere for, at udenlandske hjemløse kan få hjælp. Jeg håber, de i år vil være mere menneskelige og mindre fremmedfjendske.

Sådan sagde SFs socialordfører, kurdiske Özlem Cekic til Ritzau, da hun efterlyste en hurtig indsats for at sikre, at ingen hjemløse mister livet på grund af kulden.

Ord som faldt Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, for brystet.

Han forlanger nu en undskyldning fra SF og Özlem Cekic.

– Det er en regulær svinestreg at give borgerne det indtryk, at DF skulle være ligeglade med, at udenlandske hjemløse fryser ihjel, fordi de er udlændinge, siger Martin Henriksen

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer