I dag fylder tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) 90 år. Læs om hans forhold til kurderne.
13. juli 2012
Af Deniz Serinci
Det var især under Anker Jørgensen, at mange kurdere fra Tyrkiet fik arbejds- og opholdstilladelse her i landet i starten af 70’erne, hvorfor de ældre generationer har et særligt forhold til ham.
Samtidig sad den socialdemokratiske, danske statsminister i bestyrelsen for Den Danske Komite For Kurdernes Menneskerettigheder, der hjalp kurdiske flygtninge på flugt fra Saddam Hussein.
I 1990 rejste Anker Jørgensen til det krigstruede Irak, hvor han fik frigivet 38 danske gidsler fra Saddam Husseins diktatur.
I 1995 stod han i spidsen for en dansk delegation, som rejste til Tyrkiet i et forsøg på skabe dialog mellem den tyrkiske regering og kurderne og besøgte Leyla Zana i fængslet, der var blevet idømt 15 års fængsel.
Den danske statsminister havde et nært politisk og personligt venskab med den tyrkiske regeringsleder Bülent Ecevit, der ligeledes betegnede sig selv om venstreorienteret og socialdemokratisk. Da Anker Jørgensen under en middag kritiserede Ecevit og – efter udsagn – gav tyrkeren “en regulær skideballe” for Tyrkiets undertrykkelse af kurderne og krævede at de fik ret til at tale deres eget sprog, svarede Ecevit vredt.
“Der findes ikke “kurdere”, de er bjergtyrkere med en speciel, tyrkisk dialekt!”
“Jeg gav udtryk for, at han skuffer i kurder-spørgsmålet. Ecevit burde stå på kurdernes – og kulturens – side. For han er jo en kulturmand, der skriver digte osv. Og jeg tror også, at han har haft større forståelse for kurderne,” lød det fra Anker Jørgensen (Berlingske Tidende, 07.11.1997).
Det officielle Tyrkiet forbød ved dets oprettelse i 1923 al kurdisk sprog og kultur og kurdernes blotte eksistens blev benægtet. Disse var i stedet ‘bjergtyrkere’, der blot havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af ‘kart, kurt’.
Ecevit mente endvidere, at enhver omtale af kurdere var racistisk – ”man kan ikke være venstreorienteret og påpege racemæssige elementer…”
Senere viste det sig, at Ecevit selv havde kurdiske rødder (Akşam, 04.08.2004).
