Læs om baggrunden for kupforsøget i nat.
Nogen siger, at den islamiske Gülen-bevægelse prøver at kuppe AKP-regeringen, andre peger på de sekulære folk i militæret. Et samarbejde mellem de to er også muligt. Selv afviser Gülen-bevægelsens leder Fethullah Gülen at stå bag kupforsøg.
”Jeg fordømmer på det kraftigste det militære kupforsøg i Tyrkiet. Regeringsmagten bør vindes gennem en proces med frie og retfærdige valg, ikke med tvang,” siger han ifølge DR og tilføjer:
”Som én, der har lidt under flere militærkup i løbet af de seneste fem årtier, er det særligt fornærmende at blive beskyldt for at have tilknytning til et sådant forsøg.”
Militæret har siden 2002, hvor AKP kom til magten, følt sig truet af partiet, fordi det har rødder i politisk islam. Militæret ser sig som ’republikkens vogter’, dvs. de skal fastholde landsfaderen Kemal Atatürks strengt sekulære principper, som Tyrkiet blev dannet på baggrund af i 1923. Føler militæret, at sekularismen er truet, griber den ind. I alt fem folkevalgte regeringer er siden 1960 enten blevet direkte kuppet af militæret, blevet presset til at gå af eller er blevet truet til straks at indrette sig efter militærets dagsorden.
Dele af militæret: AKP har islamisk dagsorden
Dele af militæret, som ikke er AKP-loyalister, føler, at AKP har UNDERGRAVET DE SEKULÆRE PRINCIPPER og har en islamisk dagsorden. Atatürk ophævede sharialov, erstattede det arabiske alfabet med latinske bogstaver og forbød kvinder at bære slør offentligt.
AKP derimod lempede i 2008 på forbuddet mod tørklæder på universiteter og andre højere læreanstalter. Præsident Erdogan har endvidere talt om at forbyde kysseri i metroen. At forbyde alkohol fra klokken 22 til 06 om morgenen kom også på tale. Desuden blandede Erdogan sig i abort og stewardessers påklædning. Derudover er sekulære personer i stats- og lokaladministrationen blevet erstattet med AKP’s egne folk. Historisk af alt, så har AKP marginaliseret det engang magtfulde tyrkiske militær.
Lad os så vende blikket mod Gülen-bevægelsen: Den islamiske lærd Fethullah Gülen har siden 1999 boet i eksil i USA efter anklager om at ville »etablere en illegal organisation med det formål at ville omstyrte landets sekulære fundament«.
AKP slår ned på Gülen-bevægelse
Gülen har formået at opbygge, hvad iagttagere har kaldt verdens største sunnimuslimske netværk. Myndighederne i lande som Rusland og Usbekistan har forbudt netværket af frygt for dens indflydelse på landets muslimer. Således råder Gülen over hundredvis af universiteter, gymnasier, skoler og højere læreanstalter rundt om i verden samt hospitaler, aviser. Mange forretningsfolk, lærere og intellektuelle udgør de såkaldte fethullahci som tilhængere kaldes.
Oprindeligt arbejdede Gülen og AKP sammen, indtil de blev uenige i 2013. AKP ville lukke nogle af de skoler, Gülen-bevægelsen brugte til at nå ud til folk på. Politifolk, der menes infiltreret af Gülenister (en tidligere indenrigsminister hævdede, at hele 70 % af landets politistyrke er Gülen-sympatisører) afslørede AKP-ministre i massiv korruption. Siden har præsident Erdogan slået hårdt ned på bevægelsen, fx i februar 2016, hvor staten overtog den Gülen-tro avis Zaman.
Selvom Gülen og de sekulære i militæret er hinandens modstandere, så kan de godt tænkes at ville arbejde sammen, når de har samme fjende: AKP. Således opfordrede Gülen i august 2014 sine tilhængere til at stemme på det sekulære parti CHP’s præsidentkandidat, så AKP’s Erdogan – der også var kandidat – kunne få færre stemmer.
