Marts er måneden, hvor kurderne fejrer Newroz. Men det er også måneden, hvor en række tragedier fandt sted.

Af Deniz Serinci

1. marts 1979: Mustafa Barzanî, leder af de irakiske kurdere, dør af kræft i USA.

2. marts 1995: Tyrkiet ophæver immunitet for de kurdiske medlemmer af det tyrkiske parlament, Leyla Zana, Hatip Dicle, Orhan Dogan, Selim Sadak og Ahmet Türk og idømmer dem lange fængselsdomme.

3. marts 1924: Tyrkiets leder Atatürk forbyder kurdisk sprog, kultur, musik, klædedragter, navne.

6. marts 1975: Iran og Irak indgår aftale i Algeriet om, at førstnævnte skal stoppe støtten til kurderne i Irak. Aftalen betyder, at de irakiske kurderes oprør mod Bagdad bryder sammen.

12. marts 2004: En fodboldkamp mellem et kurdisk og arabisk hold i syrisk Kurdistan fører til sammenstød. Flere kurdere bliver dræbt.

13. marts 2003: Tyrkiet lukker det prokurdiske parti HADEP.

16. marts 1988: Saddam Hussein giftgasser Halabja i irakisk Kurdistan og dræber 5000 kvinder, børn og mænd.

18. marts 2018: Den syrisk-kurdiske by Efrîn bliver besat af Tyrkiet.

20. marts 2001: Den 13-årige kurdiske pige Xezal Beru bliver bidt ihjel af tyrkiske soldaters hunde.

21. marts 1986: Syrisk politi dræber flere kurdere, der fejrer Newroz.

21-22. marts 1992: Over 70 kurdere bliver dræbt i tyrkisk Kurdistan under fejring af Newroz.

29. marts 1987: Saddam Hussein og Ali Hassan Majid starter Anfal-kampagnen mod kurderne, der får 182.000 kurdere til at forsvinde.

31. marts 1947: Iran hænger Qazi Muhammed, leder af den kurdiske republik. Iran lukker kurdiske trykkerier, forbyder undervisning på kurdisk og brænder kurdiske bøger.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer