Læs om Martin Jacobsen fra Esbjerg, der fik nok af IS’ massakrer på kurderne, og meldte sig som frivillig for peshmerga.
Af Deniz Serinci, Jyllands-Posten
Det var en varm sommerdag. Den 3. august 2014 anede den nu 29-årige Martin Jacobsen, at noget stort var på vej cirka 4000 kilometer borte fra Esbjerg, hvor han normalt bor.
Terrorgruppen Islamisk Stat (IS) gik ind i byen Shingal i det nordlige Irak/Kurdistan. Panikken bredte sig hos byens indbyggere, som for det meste er ezidier, en af Iraks ældste minoriteter.
De, der ikke nåede at komme væk, blev enten taget til fange af IS og – for kvindernes vedkommende – voldtaget.
Hjemme i Esbjerg følger Jacobsen, der er uddannet VVS og blikkenslager, minutiøst med i sine kurdiske venners bekymrede statusopdateringer, der skriver, at et folkemord er på vej i Shingal.
»Jeg var chokeret, helt mundlam,« siger Jacobsen. »Jeg kunne ikke holde ud at sidde i Esbjerg og se og høre det, tv viste. Jeg måtte gøre noget.«
»Massakren og alle de ofre, som døde, gik mig på. Så jeg tænkte, at nu smutter jeg sgu.«
Læs mere på Jyllands-Posten
