En gruppe kurdere var i dag samlet på Axeltorv i København for at minde den unge journalist og student Sardasht Osman der i sidste uge blev fundet tortureret og myrdet i irakisk Kurdistan.

Til trods for regnen var omkring 30 mennesker mødt op, som stimlet sammen under et tag af paraplyer.

Der bliver holdt flere taler, hvoraf en af dem sagde ”Den kurdiske regering undertrykker menneskerettighederne” og sagde, at den kurdiske regering har slået hårdt ned på blandt andet forfattere og journalister, der er kritiske overfor regeringen.

Dler Colnadar, fra CHAK (Center imod Folkemord og Anfal) berettede i sin tale om at forfattere, intellektuelle og mediefolk i irakisk Kurdistan udsættes for angreb.

Den irakisk-kurdiske repræsentant i Danmark, Delavar Aigeiy afviste tidligere på ugen beskyldningerne.

“Der er tusindvis af journalister i Irakisk Kurdistan, som skriver alt muligt hver dag og det har KDP (Præsident Barzani’s parti, red.) skabt. Hvad skulle KDP opnå ved at stå bag drab på en journalist, som det påstås?” sagde han til Jiyan.dk

Den kurdiske administration i Irak, KRG, har iværksat en undersøgelse af mordet på Sardasht Osman. I en erklæring fra regeringen hedder det, at man fordømmer mordet på journalisten.

LÆS OGSÅ: Dansk splid om mord på kurdisk journalist

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer