Se Başak Demirtaş ringe til sin mand.
Screenshot: ANF
Hvordan fører man valgkamp, når man sidder i fængsel? Man kan gøre det via en telefonforbindelse. Det gør Selahattin Demirtaş, tidligere medleder af Folkenes Demokratiske Parti (HDP). Han har siden november 2016 siddet fængslet med anklager om at støtte Kurdistans Arbejderparti (PKK), der står på Tyrkiets og EU’s terrorliste.
Demirtaş stiller op til præsidentvalget i Tyrkiet den 24. juni. Kritikere af landets præsident Recep Tayyip Erdoğan kalder valget den sidste chance for at stoppe Tyrkiets udvikling henimod en endegyldig autoritær stat med øgede magtbeføjelser til Erdoğan. Tilhængere af sidstnævnte siger derimod, at en præsident med øget magt kan stabilisere det til tider kaotiske land.
Se udsendelsen her, hvor Başak Demirtaş, kone til den fængslede politiker, ringer til sin mand.