Med Saddam Husseins giftgasangreb på Halabja, opdagede Selahattin Demirtas sin ”identitet og indså, hvad det vil sige at være kurder.”

Selahattin Demirtas, leder af det pro-kurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP), siger, at giftgasangrebet på den irakisk-kurdiske by Halabja var et vendepunkt i hans liv, som bidrog til at styrke hans kurdiske identitet.

“Jeg opdagede min identitet og indså, hvad det vil sige at være kurder og hvor stort et ansvar det er,” siger Demirtas i et interview med Haber Turk.

“Vi var i klasseværelset i gymnasiet, da vi hørte folk råbe udenfor,” mindes Demirtas: “Vi vidste ikke, hvad der var sket, men vores lærer sagde, at Saddam Hussein havde massakreret kurderne i Halabja,” tilføjer han.

Demirtas, der har været medleder af HDP siden 2010, siger, at først med angrebet indså, ”hvad det vil sige at være kurder.”

Saddams Husseins fætter, Kemiske Ali, alias Ali Hassan Majid, erklærede i juli 1987, at de væbnede styrker måtte ”dræbe ethvert tilstedeværende menneske eller dyr” i visse områder.”

Over 200 områder blev herefter giftgasset i Kurdistan. I midt-marts 1988 fordrev iranske styrker irakerne fra den kurdiske by Halabja, hvis befolkning havde hjulpet iranerne med at indtage byen. Saddam tog næste dag hævn ved at giftgasse Halabja. 16. marts 1988 angreb snesevis af irakiske flyvemaskiner Halabja med en giftig regn af bomber. 5000 mennesker døde, de fleste kvinder og børn.

Under Anfal blev kurdiske områder ødelagt, giftgasset og tortur og seksuelle overgreb var udbredt. Fanger blev anbragt i Mujamma’at, irakiske koncentrationslejre, hvor de ofte omkom af sult og udmattelse.

182.000 kurdere “forsvandt”. Fire ud af fem landsbyer blev ødelagt og to-tredje dele af Irakisk Kurdistan blev affolket for kurdere.

 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer