Selahattin Demirtaş blev bragt til et hospital på grund af hjerteproblemer, kendt som koronararterie spasme (KAS).

Medformand for det prokurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP), Selahattin Demirtaş blev bragt til et hospital efter at have haft hjerteproblemer, kendt som koronararterie spasme (KAS) i et fængsel i Edirne.

Demirtaş blev bragt til Trakyas Universitetshospital onsdag aften. Under store sikkerhedsforanstaltninger kom den kurdiske politiker til hospitalet i Edirne.

HDP’s medformand blev derefter overført til fængslet 40 minutter efter at have modtaget en lægeundersøgelse på hospitalet.

HDP’s talsmand Ayhan Bilgen sagde i mandags, at Demirtas havde koronararterie spasme lørdag i Edirnes fængsel, hvor han er fængslet.

“Vi er bekymrede for vores medformands sundhedssituation,” sagde Bilgen. “Vi vil anmode Lægeforbundet om at få Demirtaş undersøgt under tilsyn af uafhængige læger.”

I sidste måned blev Selahattin Demirtaş og mange andre HDP-parlamentarikere anholdt. Tyrkiet anklager HDP for at støtte PKK, der står på Tyrkiets og EU’s terrorliste.  HDP afviser anklagen om at støtte PKK og beskylder den tyrkiske præsident Erdogan for at forfølge politiske modstandere.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer