Af Deniz Berxwedan Serinci

Hvad synes de unge dansere om at være med i Koma Gulîstan?

– Koma Gulîstan giver mig mulighed for at dyrke mine kurdiske rødder og få et socialt netværk blandt jævnaldrende. Jeg får også mulighed for at gøre noget, jeg holder meget af, nemlig at danse kurdisk folkedans i fællesskab med andre unge kurdere, hvilket er et ekstra bonus.
BÊRÎVAN DÛMAN

 
  

– Det er dejligt, fordi man lærer mere om sin kultur. Vi har det godt sammen og vi hygger, samtidig med at vi er seriøse. Det giver mig en masse positiv energi.
DÎCLE NADIA ÇETINKAYA 

 

 – Man får nogle gode venner og vi lærer vores kultur bedre at kende. Der er en masse skønne mennesker, der hjælper hinanden. Man lærer også at nære stor respekt for hinanden og have ansvar for hele gruppen.
ADEM TEKER

– Koma Gulîstan giver mig et socialt og kulturelt fællesskab med kurdiske unge, hvor vi udøver en fælles interesse. Ingen politk. Kun dans. At ville lære folkloren styrker sammenholdet. MEDYA ÖZVAN

 

– I Koma Gulîstan lærer vi om kurdisk kultur og får et fællesskab. Før jeg startede til folklore dansede jeg sjældent til fester og bryllupper osv., men efter jeg er startet i Koma Gulîstan er jeg næsten oppe på gulvet og danse hele tiden. Dansen giver os selvtillid. SERHAT DÛMAN


– Koma Gulîstan har givet mig en masse viden og jeg har lært en masse dejlig mennesker at kende. Vi lærer om vores kulturs gode og dårlige sider.
SERPIL ÇALIŞKAN

 

– Koma Gulîstan giver mig et socialt fællesskab og samvær, hvor jeg møder nye og spændende mennesker.
ALLAN ÖZVAN

 
 
    

Det er utrolig hyggeligt og sjov at være med i Koma Gulîstan. Man møder andre unge kurdere og lærer dem at kende. Det giver mig nye venner/veninder samt ny viden. ZÎN BIÇEN

 

 – I Koma Gulîstan lærer jeg nye slags danse. Jeg lærer nye mennesker at kende, lærer mere om min kultur og bliver mere social.
HÊLÎN ŞÎRÎN

 

– Jeg lærer mange kurdiske danse, som man ikke selv ville have lært derhjemme. Jeg lærer andre kurdiske unge at kende og får en del af min kultur frem ved at gå til Govend. DÖNE KESKIN

   

 

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer