Læs historien om de kurdiske partier i Tyrkiet og deres skæbne, fra DEP, HEP, HADEP, DEHAP til DTP og BDP.
Traditionen tro risikerer endnu et parti i Tyrkiet at blive lukket. Det pro-kurdiske BDP (Freds- og Demokratipartiet) har ifølge den øverste anklager i Istanbul forbindelser til det forbudte KCK (Sammenslutningen af kurdiske samfund).
”BDP har en effektiv forbindelse til KCK, som holdt dets møder i forskellige distrikts og provinsbygninger under BDPs tilsyn og kontrol,” skriver Istanbuls øverste anklager. BDP blev dannet i 2008.
Men historien om Tyrkiet og de kurdiske partier går endnu længere tilbage. 24 partier er i løbet af det seneste 25 år blevet begravet. Oftest fordi partierne vurderes til at krænke Tyrkiets udelelighed eller sekularisme. Tyrkiet kaldes ligefrem ”de politiske partiers gravplads”.
Hvis BDP bliver lukket, er der tale om det ottende kurdiske parti, som er blevet forbudt – enten af myndighederne eller fordi de selv har valgt at blive opløst.
DEP, DTP og BDP nåede at blive repræsenteret i det tyrkiske parlament. HEP, DEP, HADEP og DTP blev lukket på grund af ”organiske forbindelser til en terrororganisation”.
ÖZEP, ÖZDEP og DEHAP lod sig opløse, mens en lukningssag kørte imod dem.
Nægtede at tage afstand fra PKK
Kurdernes historie med legale politiske partier i Tyrkiet startede den 7. juni 1990. Da blev landets første pro-kurdiske parti, HEP (Folkets Arbejdsparti) dannet af Ahmet Türk og Feridun Yazar. Partiet nægtede – som dets mange efterfølgere – at tage afstand fra PKK’s væbnede aktioner. PKK står på EU’s terrorliste, men nyder samtidig enorm popularitet blandt kurdere, hvor det betragtes som ”frihedskæmpere”. HEP kom i parlamentet, men blev dog lukket af myndigheder i juli 1993, pga. ”støtte til PKK”. Herefter blev ÖZEP (Friheds- og Lighedspartiet) og ÖZDEP dannet. Det bestod af kurdiske politikere, som havde forladt det tyrkiske parti SHP, men ÖZEP og ÖZDEP lod sig indlemme i HEP, inden det blev lukket.
Derefter blev DEP (Det demokratiske parti) dannet i maj 1993 for at blive lukket i juni 1994 – igen for ”PKK-støtte”.
Yaşar Kaya, lederen af DEP og udgiver af den tyrkisk-sprogede pro-PKK avis Özgür Ülke blev anholdt og idømt 4 års fængsel for separatisme i februar 1994. Han flygtede til Europa, hvor han stiftede Kurdistans Parlament-i-eksil 24. april 1995, der aldrig er blevet anerkendt af noget land.
Leyla Zana smidt i fængsel
I december blev flere kurdiske parlamentsmedlemmer, heriblandt den kvindelige Leyla Zana, Hatîp Dîcle, Orhan Dogan, Selîm Sadak og Ahmet Turk idømt 15 års fængsel for ”støtte til PKK”, efter at deres parlamentariske immunitet var blevet ophævet. Ifølge kritikere skyldtes myndigheders reelle forfølgelse af eks. Leyla Zana, hendes edsaflæggelse i det tyrkiske parlament i 1991. Her trådte hun op på talerstolen med hårbånd i de kurdiske farver, rød, gul og grøn samt udtalte den sidste del af eden på kurdisk til de øvrige parlamentarikernes store forfærdelse: ”Jeg tager denne ed i for det tyrkiske og kurdiske folks broderskab.”
DEP afløstes af HADEP (Folkets Retfærdigheds og Demokratiparti) i maj 94, men pga. en mulig lukningssag, dannedes et søsterparti, DEHAP 24. oktober 1997. I marts 2003 blev HADEP lukket.
I juni 2004 blev Leyla Zana, Hatîp Dîcle, Orhan Dogan og Selîm Sadak løsladt efter 10 år i fængslet efter en kendelse i den tyrkiske Højesterets appelinstans. I november 2005 dannedes partiet DTP (Demokratisk Samfundsparti), som også det tidligere lukningstruede DEHAP lod sig indlemme i. DTP blev kaldt PKK-venligt, idet det ikke tog afstand fra dets væbnede aktioner, omtalte Öcalan i rosende vendinger og havde medlemmer med guerillabaggrund.
”DTP havde unægtelig visse vanskeligheder ved at lægge afstand til PKK, fx da tidligere partisaner fra Nordirak fik amnesti og kom tilbage til Tyrkiet,” fortæller Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-ekspert fra Københavns Universitet.
Hun mener, at DTP slet ikke kunne lægge afstand til PKK uden at miste politisk legitimitet.
DTP blev så lukket i december 2009 og derefter tog BDP (Freds- og Demokratipartiet).
Imidlertid er det en lidt svær sag at lægge afstand til PKK.
Som Politikens Tyrkiet-korrespondent, Martin Selsøe Sørensen tidligere har fortalt Jiyan.dk:
”Snart sagt alle kurdere i det sydøstlige Tyrkiet har en bror, søster, onkel, tante, etc. der ’er gået i bjergene’, og det gør det i sig selv umuligt for de fleste at tage afstand fra PKK.”
