Dansk cyklist ramte vejsidebombe og døde i Duhok.

To danske mandlige cyklister, JWK og THM ankom for et par dage siden til Iraks Kurdistan Region (KRI) via Serzêr-grænseovergangen fra Hakkari-provinsen i tyrkisk Kurdistan.

De fik sig en frokost og havde til formål at cykle til hovedstaden Erbil (Hewlêr).

På grund af problemer med GPS’en endte de med at fare vild omkring kl 13 og ankom til en ikke-asfalteret vej, tæt på landsbyen Barûx i Kanî Masî – et område i KRI, hvor der har været mange sammenstød mellem tyrkisk militær og PKK.

Det er en vej, som de lokale har undgået i årevis, fordi den er berygtet for sine miner.

En af cyklerne, THM ramte en vejsidebombe.

Den anden cyklist tilkaldte hjælp cirka kl 16.

Kurdiske ambulancer og soldater ankom og danskeren var hårdt såret – især i maveregionen.

THM døde af sine kvæstelser, ifølge Hospitalet i Kanî Masî, oplyser de kurdiske medier.

Det lokale, kurdiske Duhoks politi siger: “PKK havde placeret minen, som dræbte danskeren.”

PKK afviser den anklage. Til dets medie FiratNews siger den væbnede gruppe: “Vi har ikke noget at gøre med eksplosionen, hvor en dansker mistede livet. Vi bruger slet ikke landminer.”

Den lokale kurdiske regering arbejder nu i samarbejde med de danske myndigheder på, at sende THMs lig til Danmark.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer