Læs pressemeddelelse fra Ezidi Kulturforening i Danmark:

Vi fordømmer bortførelsen af den 11-årige ezidi-pige på det kraftigste

Den 9. januar 2013 blev en kun 11 årig kurdisk ezidi-pige bortført af en ung muslimsk kurder på 20 år. Episoden fandt sted i landsbyen Shehka (Şêxka) nær byen Sheikhan (Şêxan) i Sydkurdistan/Irak. Gerningsmanden hedder Hasan Nasralah Sadiq og stammer fra Goran-stammen. Der er forlydender om, at en muslimsk imam skal have tvangsgiftet pigen med gerningsmanden. Selv efter mere end 2 uger er gerningsmanden stadig på fri fod. Den kurdiske regionale regering har først nu fordømt episoden og udtalt, at gerningsmanden ikke befinder sig i kurdisk kontrolleret område, men at han er flygtet til en anden irakisk provinsby. Den kurdiske TV-kanal KNN havde for nylig et interview med gerningsmanden, som befinder sig i Mosul sammen med den 11-årige pige. Visse kredse forsøger med vilje at lægge låg på sagen og med deres manipulation prøver at retfærdiggøre gerningsmandens modbydelige handlinger ved at sige, at pigen i virkeligheden ikke er 11 år, men derimod 15 år. Som om det er lovligt at bortføre 15-årige og tvangsgifte sig med dem. Ifølge pigens irakiske identitetskort er hun født den 18.07.2001. 

Det er bemærkelsesværdigt at nævne, at det ikke er første gang, at visse muslimske kredse i Kurdistan gang på gang retter blikket mod unge ezidi-piger og gifte kvinder, hvor de bortfører dem og tvinger dem i et muslimsk ægteskab. Problemet er blevet forværret i de senere år. Der tages ikke højde for Ezidi-religionens sædvaner, og disse kredse går stadig rundt med den tanke, at de vil ende i paradis, hvis de konverterer en ezidier til Islam. 

Selv om der er gået mere 2 uger, siden pigen blev bortført, hersker der stadig stor tavshed i det kurdiske miljø om denne episode. Bortset fra et par protesterklæringer fra KOMKAR-DK og den kurdiske regionale regering, har det ellers været helt stille i det kurdiske miljø omkring denne sag. Dette uforståelige standpunkt har såret os meget og kom virkelig bag på os. Vi havde ellers forventet, at alle demokratiske kræfter i Kurdistan protesterede mod denne handling og i det mindste viste deres fulde støtte til den 11-årige pige og forsvarede børns rettigheder. 

Det, der er sket mod denne 11-årige pige, er uacceptabel og modbydeligt, som ikke hører nogen steder hjemme. Vi protesterer mod bortførelsen af pigen på det kraftigste og opfordrer hermed både den kurdiske regionale regering og hele det kurdiske samfund til at vågne op og gøre noget ved disse umenneskelige handlinger, ligesom det er vores håb og ønske, at både gerningsmanden og alle dem, der har haft en rolle i bortførelsen og i det efterfølgende tvangsægteskab, bliver stillet for retten og får deres fortjente straf. 

Ezidi Kulturforening i Danmark
29.01.2013

Kommentér via Facebook

kommentarer