Popsanger anholdt i Frankrig og afhentet af dansk politi. Han er sigtet for voldtægt af en kvinde i Helsingør.

Den kurdiske popsanger Soran Safir blev torsdag anholdt i Frankrig, og i går hentede dansk politi ham og fløj ham til Danmark, hvor han er eftersøgt for voldtægt. Det skriver flere danske medier.

Den 35-årige sanger skal nu fremstilles i grundlovsforhør i Helsingør, hvor han er sigtet for voldtægt af en kvinde i januar 2009.

Ifølge anklagerne voldtog den kurdiske mand kvinden i vrede over, at hun ville slå op med ham. De havde indtil da været kærester i nogle måneder. Manden har ifølge forlydender også  stjålet fra kvinden efter voldtægten.

Politiet ledte intenst efter sangeren i sommeren 2009, men uden resultat. Herefter frigav politiet hans navn og adressen på hans hjemmeside. Soran Safir blev herefter efterlyst gennem Interpol efter først have efterlyst gennem Helsingør Dagblad.

Ifølge politiet har manden boet i Sverige under navnet Lewar Zrar Ahmed, mens han i Rotterdam i Holland levede under navnet Soran Safir.

 Det er endnu uvist, hvordan han forholder sig til sigtelserne.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer