Musiker Haytham Burj fra Silkeborg har lavet denne video til Efrîns fodboldhold.
Normalt kender vi Haytham Burj som manden, der spiller keyboard og klarinet til kurdiske arrangementer.
Den 40-årige flygtning fra Efrîn, der bor i Silkeborg, har nu lavet en video, hvor forskellige sangere synger til ære for fodboldholdet i hans hjemby.
“Jeg kan godt lide fodbold. Jeg spillede det selv i Efrîn og min 12-årige søn hedder Messi,” fortæller Haytham Burj, der kom til Danmark for 10 år siden. “Derfor ville jeg lave en march for Efrîn og støtte fodboldholdet.”
Fodboldholdet holder til i Aleppo, der ligger cirka en times kørsel fra Efrîn.
Se videoen her: