Interview med 24-årige Herish Farhad, der til daglig bor i Lyngby, men netop nu er på besøg i Hewlêr, Sydkurdistan.

Hvordan vil du beskrive stemningen dernede?

Stemningen er positiv og folk føler sig helt trygge her og takker Peshmarga. Dem, jeg har talt med, ser ISIS’ offensiv som en rigtig god chance for uafhængighed.

Hvad siger folk løsrivelse fra Bagdad?

Alle ønsker selvstændighed for Kurdistan. Flere siger, at de umuligt kan leve med Irak længere. Folk er trætte af krig og ødelæggelse og den sekteriske uenighed blandt shia- og sunniarabere.

Hvad siger folk?

”Hvis ikke de (shia- og sunnier) kan enes, så kan vi kurdere ikke rigtig leve med dem, for vi går nemlig ind for demokrati og enhvers frihed til at tro på, hvad man vil.” Folk har ingen tillid til Maliki.

Hvordan det?

Folk føler ikke, at Maliki har været til at tale med. Han var blevet informeret om, at han ikke skulle ekskludere sunnierne, for ellers ville det udvikle sig til noget stort, og værsgo nu er det for sent.

Så du mærker opbakning til Barzanis politik?

Folk vil have Barzani til at handle rigtigt og hurtigt den her gang, for sådan en chance får man ikke så hurtigt igen. Folk er glade for, at Kirkuk er i vores hænder igen, og vi skal beholde det. I dag så jeg en masse mennesker samlede foran det kurdiske parlament. De var der for at støtte Barzani i hans politik.

Er folk bange for naboernes reaktion, hvis de første udråber uafhængighed?

Det ser ikke ud til, at Tyrkiet er imod kurdisk løsrivelse. USA er nok et problem, men de er til at handle med. Folk er taknemmelige for Israels støtte, de har altid været med kurderne, så det var ikke helt overraskende for kurdere.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer