26-årige Warte Abubakir Ali fra Høje Taastrup er den første kvinde i Irak, der har licens til at styre et Boeing 737 jetfly.

18485969_1886505484898563_6712854711530451411_n

Af Deniz B. Serinci
Foto: Iraqi MOT

Dansk-kurderen Warte Abubakir Ali (وه‌رتێ ئه‌بوبه‌کر عه‌لی) er den første kvinde i Irak til at være pilot på et Boeing 737 jetfly.

Det sker efter, at Warte har fået det nødvendige certifikat som medarbejder hos Iraqi Airways.

“Hun er den første kvinde til at flyve en Boeing 737 i Irak,” siger Dana Mohammed, medieofficer i PR-afdelingen på Sulaimani International Airport, til Rudaw.

“Det er vigtigt af to grunde,” mener Dana Mohammed. “Vi er stolte, fordi hun er en kurder, og fordi hun er pilot.”

Warte Abubakir Ali er 26 år og stammer fra Silêmanî i Sydkurdistan/Irak. Hun er niece til den kurdiske musik- og peshmerga-legende Hama Jaza, der døde i 2010.

Den kurdiske kvindes familie kom til Danmark i august 1992 og bosatte sig i Høje Taastrup.

Hun fik sit certifikat inden for civil luftfart i Danmark i 2015.

Ali flyver nu for Iraks nationale luftfartsselskaber.

Iraks transportminister Kazem Finjan al-Hamami lykønskede igår den kurdiske pilot.

“Ministeriet har bemærket, at hun opfylder alle krav og ønsker hende yderligere succes,” siger al-Hamami.

Et Boeing 737-fly er beregnet til regionale flyvninger og kan have flere hundreder passagerer.

18485921_1886505431565235_4818994465977080248_n

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer