Formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard finder det bemærkelsesværdigt, at PKK og PYD kritiserer Danmark for at krænke ytringsfriheden, mens de ifølge JOURNALISTER UDEN GRÆNSER selv forfølger kritiske journalister. “Hvis du kritiserer nogen for at begrænse ytringsfriheden, bør du ikke opføre dig på nøjagtig samme måde,” siger Bjerregaard.

Foto: Dansk Journalistforbund

Mogens Blicher Bjerregaard, formand for Dansk Journalistforbund og samtidig præsident for Europæisk Journalistforbund, kritiserer vilkårene for journalister i Syriens kurdiske områder, kendt som Rojava.

Ifølge Kurdwatch.org, en internetportal, der rapporterer om menneskerettigheder i Rojava, startede Demokratisk Enhedsparti (PYD), der anses for at være PKKs (Kurdistans Arbejderparti) filial i Rojava, en retssag mod politikere og journalister i området med den begrundelse, at de »angriber det vestkurdiske folks resultater og spreder løgne«.

Mogens Blicher Bjerregaard fordømmer sagen og understreger vigtigheden af ​​en fri presse.

”Det er et angreb på journalister, og det er helt forfærdeligt. Jeg opfordrer PYD til at lade journalisterne gøre deres arbejde, fordi det er altafgørende for pressefrihed,” siger han.

Derudover henviser formanden for Dansk Journalistforbund til en rapport fra den fransk-baserede organisation Journalister Uden Grænser, hvori PYD kritiseres for at krænke informationsfriheden og arrestere journalister i Rojava.

“PYD og dets håndlangere har ingen skrupler over at arrestere eller endda bortføre folk, der formidler nyheder og informationer, som de anser for at kritiske. Formålet er at lukke munden på dem og skræmme andre væk,” skrev Journalister uden Grænser i deres rapport (læs rapporten her).

Organisationen henviser til anholdelser eller bortførelser af Mohammed Mahmoud Bashar, Raman Hisso, Peshewa Bahlawi, Rudy Ibrahim, alle journalister fra Rudaw, Zagros TV eller Orient News. De blev anklaget for at have forbindelser til det Kurdiske Nationale Råd eller Jabhat Al-Nusra og ISIS (den Islamiske Stat i Irak og Levanten).

Trods gentagne forsøg har det ikke være muligt at få en kommentar fra PYD til kritikken.

I Danmark har der været sagen mod den kurdiske tv-station Roj TV, som efter en lang retssag blev lukket.

PYD og PKK har ofte kritiseret Danmark for at begrænse ytringsfriheden ved at lukke Roj TV. Også Mogens Blicher Bjerregaard har kritiseret de danske myndigheders håndtering af Roj-sagen. Men han finder det bemærkelsesværdigt, at PKK og PYD kritiserer Danmark for at krænke ytringsfriheden, mens de selv er anklaget af Journalister Uden Grænser for at begrænse journalisters ytringsfrihed.

“Det er mærkværdigt af PKK/PYD. Hvis du kritiserer nogen for at begrænse ytringsfriheden, bør du ikke opføre dig på nøjagtig samme måde,” siger Mogens Blicher Bjerregaard.

En spansk journalist ved navn Karlos Zurutuza er uenig og mener, at beskyldningerne mod PYD er overdrevne. Læs mere her

European journalist president criticizes jailing of journalists in Syrian Kurdistan

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer